Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DM i Rally

Venning: Vi har farten til at være med i toppen

DM Rally 
12/04/22 

Casper Venning og Kristian Birk fik ikke just nogen drømmestart i det første DM-rally med deres nye Renault Clio R3T, eftersom de fik kørt en omgang for meget på den første af 10 hastighedsprøver i weekendens åbningsløb, Slagelse Rally 2022.
Men på trods fejlen, ser Casper Venning debuten med den nye bil som en succes!
 


Kristian Birk og Casper Venning sluttede i årets første DM-rally som nummer seks i deres klasse og nummer 15 generelt blandt 58 startende biler
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

- Dén omgang kostede os et par minutter i ekstra køretid, og påvirkede dermed vores slutresultat, konstaterede han efterfølgende. Sammen med co-driver Kristian Birk sluttede han på en sjetteplads i RC4-klassen og som nummer 15 generelt blandt de 58 startende biler i årets første DM-runde.


På syv ud af 10 hastighedsprøver i weekendens Slagelse Rally var Casper Venning og Kristian Birk i Top 3 med deres Renault Clio R3T
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Alligevel var Casper Venning tilfreds med dagens resultat, fordi Renault-holdets tider på de 10 hastighedsprøver viste, at deres Clio R3T har farten til at være i toppen af RC4-klassen, som blev vundet af sidste års vinder i Dansk Super Rally, Jacob Madsen i Peugeot 208 Rally4.

- Foruden den ekstra omgang på rundbanen ved Frankerup, havde vi en mindre afstikker efter et skævt hop på den ottende prøve, hvilket kostede yderligere 20-25 sekunder. Det er sådan noget, der kan ske i kampens hede, så jeg er tilfreds, fordi vi fik vished for, at vi har farten til at være med i toppen. Og fordi jeg har en meget bedre føling med Clio’en, som er mere letkørt og både styrer og bremser bedre end vores tidligere bil, tilføjede Casper Venning.


(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

På dagens fjerde hastighedsprøve var Renault-holdet næsthurtigst efter den senere klassevinder og på dagens sjette prøve var holdet sjettehurtigst generelt. På seks af rallyets 10 hastighedsprøver var holdet fra Venning Motorsport tredjehurtigst blandt RC4-kørerne, og på syv ud af 10 prøver var de blandt de tre hurtigste i klassen. En sæsonstart med et positivt perspektiv!


For Casper Venning og Kristian Birk er målet efter sæsonstarten nu en Top 3-placering i den næste DM-runde, som køres på Fyn den 30. april
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Med dét in mente er Casper Venning fortrøstningsfuld med hensyn til holdets chancer i de kommende fem runder af Dansk Super Rally og DASU-mesterskabet i RC4-klassen.

- Vi har nu en bedre bil, så jeg tror på, at vi kan holde tempoet i de kommende løb, og kan gøre os gældende i toppen, sluttede Casper Venning efter weekendens opgør, som han betegner som et godt rally med gode og udfordrende prøver.


(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Venning Motorsport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • Slagelse
  • 09/04/22 - Slagelse - DM Rally - DM
  •  



    ASETEK SIMSPORTS