Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 4 DK

Julius Dinesen får Formel 4-debut med STEP Motorsport

Formel 4 DK 
04/02/22 

Formula 4 DKFørste kører til den kommende sæson er på plads hos STEP Motorsport. Ét af dansk motorsports største navne fra gokartsporten er klar til en lærerig sæson i formelbiler.
 


(Foto: STEP Sports Management)

Efter flere sæsoner og topresultater i international karting gør Julius Dinesen nu klar til at skifte til banesport. Ambitionen er på sigt at tilføje sit navn til den eksklusive samling af danske kørere, der har gjort racing til deres levevej, og en sæson i det danske Formel 4-mesterskab er første skridt på vejen:

- Jeg kan godt se mig igennem de fravalg jeg gør i min hverdag, såsom fødselsdage, gameraftener og den slags, for at jeg derimod prioriterer motorsporten. For motorsporten er min store drøm, siger Julius Dinesen.


Julius Dinesen udskifter europæisk karting med dansk Formel 4
(Foto: STEP Sports Management)

I sin debutsæson kommer Julius Dinesen til at køre for STEP Sports Management, som glæder sig over at have fået endnu en kører med internationalt potentiale på holdet.

- En ambitiøs og hårdtarbejdende kører som Julius er et perfekt match til vores målsætning om at udvikle talenter til at kunne begå sig internationalt, fortæller teamchef Morten Dons.

- Julius er en seriøs ung mand, som er villig til at arbejde for at nå sine mål. Han har gjort det flot i karting, og nu skal vi sammen have lagt fundamentet for at hans udvikling fortsætter i formelbiler. Det glæder jeg mig meget til!

Som del af aftalen bliver Julius Dinesen tilknyttet STEP Academy, hvor han igennem sæsonen vil deltage i træningssamlinger med andre tilknyttede talenter. Her er vigtige emner som medietræning, fysisk og mental udvikling samt teknisk forståelse på skemaet, når talenterne mødes.

Der er fortsat et enkelt ledigt sæde som teamkammerat til Julius Dinesen i den kommende Formel 4-sæson. Interesserede kan kontakte Morten Dons på telefon 2089 7016.


En positiv attitude og viljen til at slås for sin fremgang kendetegner STEP Motorsports første Formel 4-kører
(Foto: STEP Sports Management)

Om STEP Motorsport
Stiftet som del af talentudviklingsfirmaet STEP Sports Management, der siden 2018 har bidraget til flere unge motorsportstalenters udvikling og rejse mod international motorsport.

Bag STEP står Morten Dons, der selv har taget vejen fra gokart til løbsvinder i European Le Mans Series. Med næsten tyve års erfaring som racerkører og et bredt, internationalt netværk, har Dons og STEP Sports Management hvad der skal til for at skubbe unge talenter videre i karrieren.

STEP Sports Management

 



ASETEK SIMSPORTS