Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

International Motor Sports Association

Mikkel Jensen efter fjerdeplads på Daytona: En skuffende omgang

IMSA 
31/01/22 

Ingen pokal til Mikkel Jensen og resten af PR1/Mathiasen Motorsports, som ellers lagde hårdt ud i 2022-udgaven af 24-timersløbet på Daytona International Speedway.
 


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Mikkel Jensen var fuld af optimisme før årets 24-timersløb på Daytona International Speedway, men forventningerne om topresultat i det mest berømte sportsvognsløb blev ikke indfriet.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Den 27-årige danske racerkører, som i 2022 debuterer for Peugeot Sport i VM-serien, stillede op til den amerikanske klassiker sammen med Ben Keating, Scott Huffaker og Nicolas Lapierre. Firkløveret havde sikret sig en pole position til langdistanceløbet efter en stærk præstation i kvalifikationen, og trods den spektakulært dekorerede LMP2-racer viste gode takter undervejs, lykkedes det ikke for det dansk-amerikansk-franske hold at slutte med et topresultat.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

– Det var en hård omgang. Vi var ret stærke under forberedelserne og startede løbet fra en pole position. Ben Keating lavede god start, og vi var med helt i toppen af feltet og tog føringen flere gange. Men vi måtte kæmpe ekstra hårdt for at forsvare vores positioner, og undervejs måtte vi erkende, at vi ganske enkelt manglede topfart i forhold til vores konkurrenter.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Bilen kørte fantastisk, og jeg havde nogle fede stints, særligt gennem natten. Problemet var bare, at selv om vi kørte den helt til grænsen, var vi stadig et halvt sekund fra vores konkurrenter. Vi kunne godt battle og overhale på inderbanen og i de langsomme sving, men på de hurtige langsider blev vi hurtigt hentet igen. Det var temmelig frustrerende, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Det var danskeren, som blev udpeget til at køre holdets LMP2-racer over målstregen, og selv om løbet blev neutraliseret af en safetycar og sat i gang med blot 30 minutter igen, var Mikkel Jensen chanceløs og måtte tage til takke med slutplacering lige udenfor podiet på en fjerdeplads.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

– Det var slet ikke vores tempo. Vi plejer at være stærkere. Problemet lå muligvis i noget aerodynamisk, og vi kæmpede også med nogle plastikrester i bilens indsugningskanaler, hvilket stækkede motorens power. Vi må hjem og arbejde med tingene, så vi kan vende stærkere tilbage til 12-timersløbet på Sebring til marts. Under alle omstændigheder skal teamet have en stor tak for endnu en stærk indsats.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Temperaturen nåede næsten frysepunktet i år, og det gav både udfordringer til os kørere, men især til vores crew i teltene i pitlane. Daytona kan være ubarmhjertig, og jeg tror, at vi på flere måder mærkede løbet fra sin ekstra hårde side i år.


(Foto: SIDELINE SPORTS PHOTOGRAPHY)

Mikkel Jensen

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Daytona
  • 30/01/22 - Daytona - IMSA
  •