Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Special Saloon Car sløjfer tilmeldingsgebyret

Special Saloon 
24/01/22 

Den kommende sæson kan meget vel komme til at give pæne deltagerantal i SSC - LT Asfalt. Landets ældste banesportsklasse har nemlig taget skrappe midler i brug for at få flere biler til start.
 


(Foto: Boxengasse)

Ved kørerforeningens generalforsamling den 15. januar blev det besluttet, at der i den kommende sæson ikke vil blive opkrævet gebyr for indskrivning i klassen. Heller ikke gæstekørere vil skulle til lommerne for at deltage.

- Der skal flere biler til start i klassen, og ved at fjerne tilmeldingsgebyret håber vi at gøre beslutningen lettere for de kørere, som ellers har ladet bilerne stå i garagen, siger Walther Trabjerg, som ved generalforsamlingen blev valgt som formand og kørerrepræsentant for klassen.

- Vi har åbnet for tilmeldingerne på klassens hjemmeside, og fra bestyrelsens side håber vi at der bliver en styrket opbakning til klassen i denne sæson. Det tekniske reglement gør det muligt for biler i alle størrelser og former at deltage på lige vilkår, og jo flere deltagere desto bedre bliver oplevelsen. Både for os på banen og for publikum.

Den nye bestyrelse består udover formand Walther Trabjerg af kasserer Andreas Kjærgaard og menige bestyrelsesmedlemmer Mads og Henrik Moeskjær.

Tilmelding til sæsonen kan klares online på www.specialsalooncar.dk

Special Saloon Car