Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

International Motor Sports Association

Nicklas Nielsen klar til ny Ferrari-kamp i 24-timersløbet på Daytona

IMSA 
04/01/22 

For andet år i træk stiller den danske Ferrari-fabrikskører, Nicklas Nielsen, op til det legendariske 24-timersløb på Daytona International Speedway i Florida.
 


(Foto: Ferrari Media)

Nicklas Nielsen starter året med en god nyhed. Den 24-årige Ferrari-fabrikskører og vinder af 2021-udgaverne af FIA World Endurance Championship, 24-timersløbet på Spa-Francorchamps og 24-timersløbet på Le Mans, skal nemlig for andet år i træk forsøge at vinde det berømte 24-timersløb på Daytona International Speedway.


(Foto: Ferrari Media)

Den amerikanske klassiker på racerbanen ved Floridas østkyst finder i år sted den 29.-30. januar. Nicklas Nielsen stiller igen op for fabriksteamet AF Corse i den store GTD Am-klasse, hvor han skal dele sin Ferrari 488 #21 med den finske tidligere verdensmester, Toni Vilander, den amerikanske tredobbelte vinder af det italienske GT-mesterskab, Simon Mann samt den tidligere Le Mans-podievinder, argentinske Luis Perez-Companc.


(Foto: Ferrari Media)

– Jeg er virkelig glad, både for at få en ny chance i et af verdens mest ikoniske 24-timersløb, og samtidig for at få lov til at stille op til løbet, som traditionelt markerer starten på et nyt motorsportsår. Det er ikke engang to måneder siden, vi kørte 2021-finalen i verdensmesterskabet, og det er fantastisk at vende tilbage til racerbanen så hurtigt. Jeg fik min ilddåb på Daytona sidste år, og det var som ventet et enormt tæt og actionfyldt ræs fra start til slut. Atmosfæren både på og omkring banen er noget helt særligt. Desværre ødelagde en punktering vores chancer for at vinde, men vi var med i helt i front i mange timer at løbet, så jeg håber, vi at kan fortsætte, hvor vi slap. Vi har et hurtigt kørerlineup og et stærkt team bag os, så jeg glæder mig bare til at komme i gang, lyder det fra Nicklas Nielsen.


(Foto: Ferrari Media)

Årets udgave af 24-timersløbet på Daytona International Speedway er den 60. i rækken, og der meldes om hele 60 biler til start, hvilket er det største felt i flere år. Nielsen, Vilander, Mann, Perez-Companc og resten af AF Corse får mulighed for at slippe bilerne løs allerede weekenden forinden løbet, når testweekenden, den traditionsrige Roar Before The Rolex 24, løber af stablen den 21.-23. januar.


(Foto: Ferrari Media)

Nicklas Nielsen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Daytona
  • 23/01/22 - Daytona - IMSA
  • 30/01/22 - Daytona - IMSA
  •  



    ASETEK SIMSPORTS