Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Yokohama SuperCup klar med 2022 kalenderen

SuperCup 
03/01/22 

Yokohama SuperCup er klar til at offentliggøre 2022 løbskalenderen.
De seneste par sæsoner har været præget af Corona, hvilket har gjort det svært at planlægge, og at få antallet af weekender til at passe bedst muligt.
Derfor er det med stor tilfredshed, at vi i 2022 er tilbage til en løbskalender med 6 weekender på planen, og som kommer til at besøge alle de permanente danske racerbaner.
 

Sæsonen starter den 8. maj, hvor Padborg Park skal afholde Åbningsløbet. Halvanden måned senere skal der køres Juniløb på FDM Jyllandsringen.

Efter alle har holdt sommerferie, starter efterårssæson med 4 løb på planen.

Ring Djursland afholder løb i midten af august måned, mens lygterne på bilerne igen skal tændes i starten af september måned, når der køres Night Race på Padborg Park.

En måned efter sluttes sæsonen af med to intense weekender. Først køres der på FDM Jyllandsringen, inden sæsonfinalen køres weekenden efter på Padborg Park den 16. oktober.

Fem ud af de seks weekender køres med enten TCR Denmark eller Super GT serierne. Ydermere kommer der live streaming på YouTube fra fire af disse weekender, som vi også så i 2021 sæsonen. Det er noget som kørerne i klassen har været utroligt glade for, og vi har derfor valgt at gentage dette i 2022.

Der har været forhandling omkring en 7. løbsdato, men her har banen indtil videre måtte melde pas grundet pladsmangel i depotet, til den specifikke weekend.


(Foto: JJ Media)

Yokohama SuperCup kan fejre 10-års jubilæum i 2022, og forhåbentlig fortsætte den positive trend angående deltagerantallet, som vi har sent henover 2020 og 2021 sæsonerne. En af de store succeser er også introduktionen af Yokohama SuperCup 200 mesterskabet, som er for biler på maksimalt 200hk, målt på klassens datalogger. Samtidig er det et perfekt trinbræt gennem motorsporten, hvor man stille og roligt kan bygge videre på bilen fra sæson til sæson, og efterhånden komme op i den store kategori – og efterfølgende muligvis springe videre til endnu mere kraftfulde biler i ind- og udland. I 2022 er der igen en begrænsning omkring motorerne på maksimalt 2500ccm, hvis det er en sugemotor, og 2000ccm hvis det er en turbomotor – og det gælder samtlige deltagende biler i klassen, uanset om det er Yokohama SuperCup eller Yokohama SuperCup 200 mesterskabet.

En del af kørerne, som har været igennem Yokohama SuperCup, er endt i DTC, TCR eller Super GT. Her kan man fremhæve Martin Andersen, som vandt Yokohama SuperCup titlen i 2014, vandt Super GT mesterskabet i Danmark i 2018, og sluttede toer i det tyske TCR mesterskab i 2021 – foruden en periode i DTC umiddelbart efter Yokohama SuperCup årene.

I skrivende stund har vi rundet de 20 tilmeldte kørere til 2022 sæsonen. Vi ved godt, at det ikke bliver alle disse kørere, som kommer til at køre alle weekender. Men vi håber på at størstedelen kommer til så mange weekender som muligt.

Udover Yokohama SuperCup og Yokohama SuperCup 200 mesterskaberne, har vi også et Oldboysmesterskab for kørere over 45 år, samt et Rookiemesterskab – i den sidstenævnte har ingen tilmeldt sig endnu, så her er en gylden mulighed for en asfaltbaneløbsdebutant. Har man kørt mere end 2 weekender i andre asfaltbaneklasser, er man ikke længere Rookie ifølge vores regler.

Vi holder fast i vores lave startgebyrer i klassen. Det koster blot 1500kr + moms (1875kr incl moms) for at deltage i en løbsweekend, hvor der køres 20 minutters kvalifikation, og 15 minutter + en omgang i hver af de tre heats. Dertil kommer eventuel tilmelding til Kørerforeningen, hvor man enten kan være gæstekører eller fuldgyldigt medlem med stemmeret til reglementsmøde og Generalforsamling.

Overblikket over hele 2022 kalenderen kan ses her:
7.-8. maj – Padborg Park (Super GT + TCR) inkl. streaming
25.-26. juni – FDM Jyllandsringen (Super GT + TCR) inkl. streaming
13.-14. august – Ring Djursland
9.-10. september – Padborg Park, Night Race (Super GT + TCR) inkl. streaming
8.-9. oktober – FDM Jyllandsringen (TCR)
15.-16. oktober – Padborg Park (Super GT) inkl. streaming

Kørerforeningen Gruppe N National SuperCup

JJ Media


Se også:
  • Yokohama SuperCup kalender 2022
  •