Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Le Mans

Mikkel O. Pedersen bliver del af Le Mans-projekt

Le Mans 
21/12/21 

Le MansStruer-køreren genoptager samarbejdet med sin gamle makker Gustav Birch
Endnu ligger alle detaljerne om Mikkel O. Pedersens racerprogram for den kommende, internationale sæson endnu ikke på plads, men han har nu sat kursen mod en debut i det legendariske 24-timersløb på Le Mans.
 

”GMB Motorsport har igangsat et nyt GT3-projekt, der skal ende med deltagelse i Le Mans-løbet i 2024, og jeg er blevet en del af dette projekt,” fortæller Mikkel O. Pedersen. ”Det er et vildt spændende projekt.”

GMB Motorsport er nyt team i dansk motorsport. Den seksdobbelte DTC-mester Casper Elgaard er teamchef og har håndplukket mekanikere og teknikere til teamet, mens Gustav Birch bliver en af kørerne.


Det er i en Honda NSX GT3 som denne, Mikkel O Pedersen til næste år starter testarbejdet i for GMB Motorsport

”Det bliver godt at genoptage samarbejdet med Gustav, for det var mit team, som i sin tid introducerede ham til banesporten, hvor vi bl.a. havde en sæson sammen med flere løbssejre og en andenplads i Danish Endurance Championship,” siger Mikkel O. Pedersen. Dengang skete det i en Porsche 997 GT3 Cup-racer, men det er i stedet en helt ny Honda NSX GT3, teamet skal benytte i de kommende år.

”Hondaen følger jo opskriften på en god racerbil med centermotor. Jeg er jo vant til at køre race i en bil med en tung bagende, så jeg er ikke nervøs for den, men tror, at den er nemmere at køre i end en Porsche. Jeg har i hvert fald fået godt med erfaring fra de hurtige GT3-biler efter mine to seneste sæsoner. Det meste af 2022-sæsonen i GMB Motorsport er planlagt som test og forberedelse til en fuld GT3-sæson året efter. Vi starter med testkørsler i Italien, hvor vi får bilen leveret fra JAS Motorsport, der er Hondas motorsportspartner, og så fortsætter det ellers med test på andre baner. Senere på året regner vi med at stille op i nogle udvalgte langdistanceløb.”


Mikkel O. Pedersen ser frem til det kommende samarbejde med GMB Motorsport

I 2023 er det planen, at teamet tager en fuld sæson i en international GT3-serie, inden programmet i 2024 kommer til at byde på deltagelse i VM-serien for sportsvogne og dermed også det legendariske 24-timersløb på Le Mans.

Selv om 2022 kommer til at byde på masser af testarbejde for Mikkel O. Pedersen, har han endnu ikke sit løbsprogram for den kommende sæson på plads. ”Men jeg arbejder på flere fronter og med flere muligheder, og jeg håber snart at kunne offentliggøre mit løbsprogram,” siger han.

www.mikkelopedersen.com


Læs mere om:
  • Gustav Birch
  • Mikkel O. Pedersen
  •  



    ASETEK SIMSPORTS