Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Speedway

SpeedwayLigaen indtager skærmen med Spring Media

Speedway 
17/12/21 

Speedwayfans kan se frem til meget mere speedway i 2022 takket være det nye partnerskab mellem Spring Media og SpeedwayLigaen, der sikrer mulighed for at streame både danske og internationale løb. Samtidig er man ved at promovere ligaen som et selvstændigt brand, hvilket også vil have indflydelse på sponsoraktiviteterne.
 

Den første synlige ændring i 2022 er, at navnet på ligaen ændres til SpeedwayLigaen, da Metal ikke længere er hovedsponsor. Fremover vil man bringe ligaen i samarbejde med flere sponsorer og dermed fokusere på at give speedwaysporten en større berøringsflade med forskellige typer af samarbejdspartnere. Derudover er der store planer for merchandise og billetsalget, som både kommer ligaen og ligaklubberne til gode.

- Vi kommer i det hele taget til at arbejde med professionaliseringen af ligaen, så det bliver en attraktiv tilskuersport. Målet er oveni at få skabt en øget og stærk økonomi, som de otte ligaklubber vil få del i med 50%. De sidste 50% skal geninvesteres i SpeedwayLigaen for at sikre den fortsatte udvikling af ligaen og sporten., fortæller Jørgen Bitsch, formand i SpeedwayLigaens bestyrelse.


(Foto: SportXpress)

Meget mere speedway

Samarbejdet med Spring Media bliver også en milepæl for SpeedwayLigaen. Mediegruppen har i mange år arbejdet med streaming af speedway i lande som Polen, Sverige, England og Frankrig. Samarbejdsaftalen med den danske liga forløber i perioden 2022-2025, hvor alle ligaløbene vil blive streamet online med en kontinuerlig opsætning for at sikre oplevelsen hjemme bag skærmen.

- Partnerskabet med Spring Media er et vigtigt skridt i at nå vores vision om at udbrede kendskabet til SpeedwayLiagen i Danmark betydeligt og udnytte sportens fulde potentiale. Det vil vi sikre med en stærk markedsføringsindsats og ved at profilere vores internationalt kendte kørere som Nicki Pedersen og Leon Madsen. Oveni vil samarbejdet give Speedwayligaen nogle helt nye kommercielle muligheder, som vi kan tilbyde nye partnere, som også højner Speedwayligaen som produkt. Så vi ser frem til at få vores elskede sport ud til et endnu større publikum, fortæller Jørgen Bitsch.

Med i aftalen indgår også, at SpeedwayLigaen bliver en del af Spring Medias samlede speedwayprogram. Det vil ikke kun sige, at danske fans får mulighed for at se den danske liga sammen med ligaerne fra andre lande. Det betyder også, at dansk speedway vil få endnu mere opmærksomhed fra udlandet.

- Vi er rigtig glade for at starte denne rejse ved at udvide med SpeedwayLigaen med ambitionen om at øge synligheden i medierne og opbygge en langsigtet værdi både hjemme og i udlandet. Vi ser et stort potentiale og glæder os til at tilføje endnu en dag i ugen med action-pakkede speedwayløb til dem, der følger med bag skærmen, fortæller Marcus Alm, Head of Operations i Spring Media.

DMU - Danmarks Motor Union

Læs mere om:
  • Dansk Metal på sidste omgang i Speedwayligaen
  •  



    ASETEK SIMSPORTS