Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Jacob Madsen/Line Nedergaard nomineret som årets rallyteam

Rally 
08/12/21 

Når årets Danish Motorsport Award skal uddeles, vil der atter været et Suzuki-mandskab blandt kandidaterne til en af årets hædersbevisningen. I kategorien Årets rallyteam er Jacob Madsen/Line Nedergaard (Ruds Vedby/Fårvang) nemlig et af de fire nominerede mandskaber.
 

I begrundelsen for deres nominering hedder det:

I deres tredje sæson sammen lykkedes det Jacob Madsen / Line Nedergaard at tage sejren i Dansk Super Rally foran 96 andre mandskaber. I deres gule Suzuki Swift 1600 var de suveræne i deres klasse, hvor de gjorde rent bord med seks klassesejre. Sejren i Dansk Super Rally skyldes dog i langt højere grad de resultater i generalklassementet, som makkerparret leverede. I alle årets seks DM-rallyer sluttede de blandt de ti bedste danske hold, og intet mindre ned fire gange var de i deres Suzuki Swift 1600 det bedste mandskab, som ikke havde firhjulstræk til rådighed.


Line Nedergaard og Jacob Madsen er nomineret til titlen som årets rallyhold

Danish Motorsport Award finder sted den 21. januar 2022, men udvælgelsen af bl.a. Årets rallyteam sker ved en brugerafstemning. Frem til den 31. december 2021 kan du afgive din stemme på Jacob Madsen/Line Nedergaard. Du skal blot sende en SMS med teksten DMA til 1204. Så modtager du et link, hvor du kan stemme.

”Jeg krydser fingre for, at det lykkedes bliver vinderen af hædersbevisningen,” siger Jacob Madsen. ”Jeg har jo prøvet det før, for i 2015, 2016 og 2017 tog jeg titlen sammen med min daværende co-driver Line Lykke Jensen. Det kunne være sjovt også at tage en titel med Line Nedergaard.”

Suzuki Motorsport
Teamchef Anders Lysen


Læs mere om:
  • Jacob Madsen
  • Line Nedergaard
  •