Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hamilton hamrer den hjem

Formel 1 
21/11/21 

Verstappen chanceløs
Hamilton vandt. Og det var egentlig det - ingen kamp om sejren, ingen, der truede ham. Bare overlegen hele vejen. Resultatet er, at VM kampen spidser til og medmindre der sker noget ekstremt, først finder sin afslutning i sidste løb.
 

På en ny og rimelig ligegyldig bane, sikket bygget af filipinere under slave-lignende forhold, skulle trediesidste VM løb afvikles til stor forlegenhed for de fleste fans! Sport og politik skal ikke blanddes - og netop derfor skal man afholde sig at afvikle store sportsgrene i suspekte diktaturstater, hvor regeringen netop blander sport og politik sammen.

Men ak, ligesom i fodbold, så vinder pengene og anstændigheden og ørkenstatens ledere fik lov at sole sig i international berømmelse - og lige markeret, at der var 365 til det mest skandaløse VM i fodboldhistorien skal afvikles. Så i samme åndedrag må vi hellere sende noget respekt til Hamilton, der ellers er kendt for sin kiksede garderobe, men dennegang havde iført sig en regnbuefarvet styrthjelm! Tak!

Om det var det var denne åbenlyse holdningstilkendegivelse, der gav lidt ekstra medvind til Hamilton, må være op til den enkelte at afgøre. Men fart, det havde han. Hele weekenden. Inden løbet var Verstappen sendt en håndfuld pladser tilbage fordi han havde ignoreret gule flag i kvalifikationen. Men med den klare forskel der var hastighed mellem de to, virkede det ikke til at betyde noget i længden. Verstappen var hurtigt op på 2. pladsen, men Hamilton var langt foran. Havde Verstappen startet 2'er er det selvfølgelig muligt at han kunne have vundet starten og dermed have ændret spillet en smule. Men sådan som Hamilton kørte i dag, virkede det ikke sandsynligt.

I sine radiomeldinger virkede den unge Verstappen heller ikke så arrig, som han ofte gør, når han føler verden er uretfærdig. Dennegang var han mere resigneret. Ingen chancer for sejr, men han fik hentet hurtigste omgang. Og med et pitstop under virtual SC, fik han nye dæk på og kunne dermed forsvare sig mod Hamilton, hvis det skulle blive nødvendigt.

De interessante kørere fandt vi i dag som nr. 3 og 4. Fernando Alonso startede 4'er og sluttede på 3. pladsen, første podium siden '14. Undervejs lavede han en taktisk overhaling af Perez, der ellers inden havde lavet en fysisk overhaling af Alonso. En fremragende duel mellem de to. Senere, på vej mod 4. pladsen, skulle Perez forbi den anden Alpine - og også der fik en fremragende duel. Så jackpot til Alonso - og prisen som driver of the day - mens Perez, der startede 11'er, må siges at være dagens duellant.

Ocon prøvede at gøre sig bred, da Perez kom forbi, for at forsvare Alonso og sige tak for Ungarn. Men Perez kom forbi, men franskmaden formåede at gå til modangreb - men slaget var tabt, men i det mindste kostede det mexicaneren lidt tid. Ocon blev belønnet med en 5. plads, han arvede, da Norris trak ind til et sent pitstop, der nok ikke var en del af McLarens oprindelige slagsplan.

Stroll blev 6'er foran Ferrari duoen, med Sainz foran Leclerc. Norris endte på 9. pladsen, mens Vettel blev 10'er. McLaren har et pænt dyk i formkurven, mens Ferrari ligger ret stabilt, uden at være prangende. Alpha Tauri, der flere gange har gjort sig positivt bemærket i mellemklasse kampen, fejlede helt i dag. Gasly startede som 2'er og endte som 11'er. Nul point til den italienske udgave af Red Bull, mens Alpine med 25 point i dag, nu er de 25 point foran Alpha Tauri.

De er to løb tilbage - også i den arabiske ørken. Beklager!

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Losail Circuit
  • 21/11/21 - Losail Circuit - Formel 1 - FIA F1
  •