Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

MotoCross

Skuffet Thomas Kjer Olsen

MotoCross 
01/11/21 

Thomas Kjer Olsen har vist gode takter ved de seneste VM-afdelinger i motocross. Desværre var heldet ikke med danskeren i weekenden, der sluttede på en samlet 11. plads på dagen.
 

Forventningerne var ellers høje til Thomas Kjer Olsen, som i sidste uge leverede overbevisende resultater ved MXGP. Det tegnede også godt for danskeren i weekenden, der i kvalifikationen kørte sig til nummer syv.


Thomas Kjer Olsen
(Foto: Rockstar Energy Husqvarna Factory Racing)

Første heat endte dog med, at danskeren kolliderede med en kører i kampen om tiendepladsen. I andet heat var Thomas involveret i et styrt, og han måtte jagte det forreste felt. I begge heat kørte han sig til en 12. plads, som sikrede ham nok point til at blive i den samlede VM-stillings top-10.

- Jeg er en smule skuffet over i dag, efter hvor godt alting gik i onsdags. I sidste ende var det mine starter, som ikke var de bedste - denne her klasse er så fyldt op, at det er svært at være med i top-10'en, hvis ikke man ikke starter i front. Jeg var faktisk kortvarigt på tiendepladsen i første heat indtil jeg kollideret med en anden kører, som sendte mig tilbage på 12. pladsen. Én positiv ting, som jeg kan tage med mig fra i dag er, at jeg følte mig rigtig godt tilpas på maskinen, meget komfortabel og jeg kunne presse mig selv til det sidste i begge heat. Det har taget noget tid, men jeg føler mig virkelig selvsikker, og hvis jeg kan forbedre mine starter, så kan jeg komme tilbage feltets top-10 og tage kampen op mod de bedste kørere, fortæller Thomas Kjer Olsen.

VM i motocross nærmer sig sin afslutning med to afdelinger tilbage:

- Mantova - 7. november
- Mantova - 10. november

DMU - Danmarks Motor Union
 



ASETEK SIMSPORTS