Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Sidste angreb sættes ind i Portugal

ELMS 
20/10/21 

I weekenden kører Malthe Jakobsen og RLR Msport sidste afdeling af European Le Mans Series på Portimão-banen i Portugal. Thyboen og hans engelske team har fortsat en teoretisk chance for at sikre sig tredjepladsen i mesterskabet.
 

Spørger man Malthe Jakobsen selv, forbliver tredjepladsen nok også en teoretisk mulighed, men det er ikke ensbetydende med at der bliver givet halv gas:

- Nej for pokker - altså, hvis teamet på tredjepladsen udgår, og dem på fjerde- og femtepladserne slutter et stykke nede i feltet, og vi så ellers vinder løbet, så kan vi få tredjepladsen ... det er nok ikke vildt realistisk. Men vi har stadigvæk en sejr til gode i mesterskabet, og den ville være fed at slutte sæsonen af med, siger Malthe Jakobsen, som onsdag morgen rejser afsted mod den portugisiske sydkyst.


Sidste tur i European Le Mans Series 2021 må gerne slutte af med en pokal.
(Foto: Malthe Jakobsen Motorsport)

Sæsonen igennem har Malthe og RLR Msport været ramt af uheld og påkørsler. Forud for finaleweekenden har teamet givet bilen en ekstra grundig gennemgang, og Malthe glæder sig til gensynet med én af sine yndlingsbaner:

- Jeg er jo ret heldig at få lov at køre racerløb på de fedeste racerbaner i Europa, men Portimão er nok én af mine favoritter. Den er teknisk udfordrende, så man skal være en dygtig chauffør for at være med her.

Sidste år satte Malthe Jakobsen tredjehurtigste tid i kvalifikationen, så det bliver spændende lørdag eftermiddag, når thyboen sætter sig bag rattet i sin Ligier JS P320 for at jagte pole position og et godt udgangspunkt til søndagens fire timers racerløb.

Løbet vises direkte på https://live.europeanlemansseries.com/en på søndag fra klokken 14.00.

Malthe Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Portimão
  • 24/10/21 - Portimão - ELMS
  •