Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Touring Car Racing Denmark

Afgørelsens time: Hvem vinder TCR Denmark 2021?

TCR Denmark 
13/10/21 

TCR DenmarkI den kommende weekend skal det afgøres, hvem der vinder TCR Denmark, når feltet for sidste gang i år ruller ud på asfalten. Det bliver også på en for feltet ny bane, for det store slag om titlen i Danmarks førende motorsportsserie skal stå på Padborg Park.
 

Den forsvarende mester, Kasper H. Jensen, kommer til den sønderjyske bane med de klart bedste kort på hånden efter en indbringende og stabil pointhøst over sæsonen. Mindre stabilitet har Kasper H. Jensens udfordrere haft, men det betyder ikke, at de mangler momentum. Snarere det modsatte. Det betyder også at den forsvarende mesters taktik i weekenden er at undgå fejl og problemer:


Kasper H. Jensens pointhøst har været meget stabil i 2021 og det er én af grundene til den forsvarende mester tager til weekendens finale i føring

Jeg kører helt sikkert med en mere taktisk dagsorden. Egentlig kører jeg altid med hovedet og forsøger at få point med mig, men det er klart, at det afgørende er ikke at smide noget væk, forklarer Kasper H. Jensen.


En stribe stærke indsatser har bragt Michael Markussen helt ind i kampen om podiet. Her et billede fra Copenhagen Historic Grand Prix i August.

Åben podiekamp
For mens Kasper H. Jensen og High on Cars Racing by Massive Motorsport kommer til sæsonfinalen med et forspring på 52 point til en weekend, hvor i alt 81 er på spil, så er kampen om resten af podiet helt åben.

Blot ti point skiller 2.- og 5. pladsen, som aktuelt indtages i rækkefølge af Michael Markussen, Casper Elgaard, Nicolai Sylvest og Jan Magnussen. Her er specielt Sylvest og Magnussen fra LM Racing i gang med et comeback efter en rædselsfuld midtersæson. Afkørsler og uheld på bybanerne i både København og Aarhus kostede dyrt for pointhøsten, men senest på Jyllandsringen for knap to uger siden gjorde Nicolai Sylvest og Jan Magnussen rent bord ved at vinde alle tre heats.

Derfor kommer LM Racing også til sæsonfinalen med nyvunden optimisme, mens det bliver spændende at se, hvad Peugeots Michael Markussen og Casper Elgaard kan byde ind med i det sønderjyske.


LM Racings Nicolai Sylvest og Jan Magnussen lavede stærke comebacks i regnen på Jyllandsringen forrige uge. Dermed er de to Cupra-kørere heller ikke at regne ude af kampen om sølv og bronze, mens guldet er mere en matematisk mulighed.

Alt åbent i Trofeo
I Trofeo tegner 2021 til at blive en gentagelse af sidste sæsons finale på flere måder. Kombattanterne i titel-ræset er de samme, og sidst gik kampen helt til det ternede flag. Michael Carlsen kommer til Padborg Park med det bedste udgangspunkt, og fører aktuelt med seks point ned til sidste års mester, René Povlsen fra Meteor Racing.

Der er 36 point på spil i Trofeo denne weekend, og derfor skal man heller ikke afskrive Kenn Bach, der hele sæsonen har været en stabil udfordrer i kategorien, men har sat vigtige point til ved et par lejligheder. Bach er otte point efter Povlsen og 14 efter Carlsen, så den nordjyske Honda-kører fra High on Cars Racing by Massive Motorsport har også muligheder i sæsonens afgørelse.

Weekendens finale kan ses live på TV2 Sport X fra 13.30 søndag!


Billedet på duellen i duellen: Sidste års Trofeo-mester, René Povlsen (her i #41), forsøger også i titelkampen at klemme sig forbi Michael Carlsen i #4. Men ingen af de to kan vide sig sikre, for også Kenn Bach har fortsat muligheder i titelkampen.

TCR Denmark

Insight Racing DK


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Jan Magnussen
  • Kasper H. Jensen
  • Kenn Bach
  • Michael Carlsen
  • Michael Markussen
  • Nicolai Sylvest
  • René Povlsen
  • Padborg Park
  • 17/10/21 - Padborg Park - TCR Denmark
  •  



    ASETEK SIMSPORTS