Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Bisted Motorsport klar til kamp til DM6

DM Rally 
07/10/21 

De nykårede danske mestre i rally i Klasse RN5 stiller til start i årets sidste DM Rally, Rally Naturens Rige, den kommende lørdag.
 

Jesper Bisted og codriver Arly Larsen vil gerne slutte sæsonen af med et godt resultat, og deres fart maskine Ford Fiesta Super 2000 er klar til at prøve kræfter med vejene omkring Tarm og Skjern.

Jesper Bisted: ”Vi kørte ikke rallyet sidste år, men løbet fik store roser af vores konkurrenter. Løbets prøver i år ligger tæt op af sidste års prøver, men der er vist sneget sig en industri prøve ind. Under klargøringen af bilen lækkede køleren pludselig vand, uha godt det skete hjemme på værkstedet, det kunne fikses ret hurtigt. Jeg glæder mig til at skulle køre nogle prøver som jeg aldrig har kørt før, og da mesterskabet er i hus, så kan vi køre uden pres og bare give gas, det bliver en god afslutning på et rigtigt godt år for vores team”.

Der er 8 prøver, heraf fire forskellige, og der er både grus og asfalt krydret med efterårets luner i form af nedfald fra træerne og landmændenes aftryk med deres store maskiner. Der er omkring 92 kilometer hastighedsprøver, og rallycentrum er ved Tarm Idrætscenter på Skovvej 25, 6880 Tarm. Teamet har start nummer 11, ud af 73 startende mandskaber.

Løbet er made by Ikast Motor Klub, og her er der styr på det organisatoriske, og sidste år var stemningen omkring løbet fantastisk, trods corona restriktionerne, så på lørdag må stemingen var endnu bedre, så Bisted Motorsport glæder sig til at afrunde sæsonen på en værdig måde, og det er med fuld gas og en topplacering i klassen, deres DNA mærke i 2021 DM-sæsonen.

Følg løbet online på www.rallyresult.dk
Følg Bisted Motorsport på www.bistedmotorsport.dk, eller find teamet på facebook
Løbets hjemmeside er: minirallysyd.dk/Rally_Naturens_Rige/

Bisted Motorsport

Allan POST


Læs mere om:
  • Arly Larsen
  • Jesper Bisted
  • Bisted Motorsport
  • Ikast
  • 09/10/21 - Ikast - DM Rally - DM
  •