Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

FIA Formula 2

Christian Lundgaard nulstillet inden anden sæsonhalvdel af Formel 2

FIA Formula 2 
09/09/21 

Christian Lundgaard stiller i weekenden til start i Formel 2 på Monza. Løbet på den lynhurtige 5,8 km. lange italienske bane er sæsonens femte afdeling, hvilket markerer starten på anden sæsonhalvdel af den stærke serie. Christian Lundgaard og hans team ART Grand Prix har langt fra opnået de resultater, der var lagt op til ved sæsonens start, men Christian Lundgaard ser frem til at komme igang med anden sæsonhalvdel.
 

Sidste sæson havde Christian Lundgaard to stærke løb på Monza, hvor han sluttede på podiet i begge løb. Lundgaard og teamet håber på igen, at kunne levere toppræstation på banen, der også er kendt som "Temple Of Speed", men Lundgaard er også realistisk omkring hans muligheder i denne sæson. Monza byder på en gennemsnitshastighed på over 220 km/t og topfarten for en Formel 2 racer forventes at nå over 330 km/t.

Det er 8 uger siden der sidst blev kørt Formel 2, men i mellemtiden har Christian Lundgaard haft en afstikker til den amerikanske Indycar-serie, hvor han fik et enkelt løb på Indianapolis Motor Speedway. Her imponerede han med sit talent i den amerikanske pendant til Formel 1. Lundgaard var kun sølle 3 hundrededele af et sekund fra pole position i sit debutløb og til trods for en forkert løbsstrategi, kørte Lundgaard sin Indycar fra Team RLL i mål på en 12. plads. Med dette løb i bagagen fik Lundgaard endnu en gang bevist, at det ikke er talentet der mangler, men mange andre faktorer, der i år har afholdt ham fra at være med helt i top i Formel 2.

"Vi er tilbage i Formel 2 og jeg glæder mig" siger Christian Lundgaard. "Det er ved at være lang tid siden, at vi sidst har kørt i de her biler. Jeg var så heldig at få en weekend i Indycar i USA og jeg er sikker på, at der nok er noget af det jeg har lært derovre, som vi kan bruge her. Jeg har trykket på nulstil indenfor anden halvdel af sæsonen i Formel 2 og vil ikke sætte forventningerne for højt. Vi har den pakke vi har. Det er måske forkert, at sige "it is what it is", men vi skal arbejde med det vi har og i stedet for at tro på - og være nød til - at skulle levere topresultater, så må vi fokusere på, hvad vi har og få det maksimale ud af det. Så i stedet for at overvurdere vores perfomance og blive slemt skuffet, så skal vi være realistiske og køre mere frit."

Fakta om Formel 2

Stilling i Formel 2 efter 4. afdeling
1. Oscar Piastri, Prema Racing #2, 108 point
2. Guanyu Zhou, Uni-Virtuosi Racing #3, 103 point
3. Robert Schwartzman, Prema Racing #1, 91 point
4. Dan Ticktum, Carlin #5, 89 point
5. Juri Vips, Hitech Grand Prix #8, 85 point
6. Theo Pourchaire, ART Grand Prix #10, 65 point
-
12. Christian Lundgaard, ART Grand Prix #9, 28 point

Tidsskema for 5. afdeling af Formel 2 (DK tider)
Træning: Fredag kl. 11.20-12.05
Kvalifikation: Fredag kl. 16.50-17.20
Sprintløb 1, 21 omgange: Lørdag kl. 8.50-9.35
Sprintløb 2, 21 omgange: Lørdag kl. 14.45-15.30
Hovedløb 30 omgange med tvunget dækskifte: Søndag kl. 10.25-11.25

Pointfordeling i Formel 2
I kvalifikation gives point til Pole Position: 4
I sprintløb 1 gives point til top otte: 15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
I sprintløb 2 gives point til top otte: 15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
I hovedløbet gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
Det maksimale antal point en kører kan score i en weekend er 65 point.

Løbsformat
Kvalifikationen giver startopstillingen til hovedløbet. Startopstillingen til sprintløb 1 afgøres også af kvalifikationen, men her byttes rundt på top ti. I sprintløb 2 bliver startopstillingen afgjort ud fra resultatet fra sprintløb 1, men igen byttes rundt på top ti.

Resterende løbskalender
5: 10-12/9 Monza, Italien
6: 24-26/9 Sochi, Rusland
7: 3-5/12 Jeddah, Saudi Arabien
8: 10-12/12 Yas Island, Abu Dhabi

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Monza
  • 12/09/21 - Monza - FIA Formula 2
  •  



    ASETEK SIMSPORTS