Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Super GT Danmark-kørerne er tilbage på asfalten

Super GT Danmark 
20/08/21 

Super GT DanmarkFjerde mesterskabsafdeling køres i weekenden på FDM Jyllandsringen
Kampen om mesterskaberne i OK Oktan 100 Super GT Danmark genoptages i weekenden. Det sker ved sæsonens største løb på FDM Jyllandsringen – Tectyl GP Danmark – som strækker sig over tre dage.
 

Der er lagt op til tætte kampe hen over weekenden, og specielt tre kørere forventes at være i fokus: Ole Petersen, Bredebro, Christian Sørensen, Aarhus og Kevin Verner Jensen, Silkeborg. Sammen med Casper Røes, Odense, var det nemlig disse kørere, som tog løbssejrene hjem, sidste gang OK Oktan 100 Super GT Danmark gæstede FDM Jyllandsringen.


Kevin Verner Jensen var en af vinderne, da OK Oktan 100 Super GT Danmark sidst gæstede FDM Jyllandsringen.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Et team, som håber på, at lykken vender, er Outzen Motorsport. Man er et af de få teams, der indsætter to biler i løbsserien, og her er makkerparret Kevin Rossel/Andreas Jochimsen, Vejle/Eskilstrup, på en sammenlagt fjerdeplads det bedst placerede mandskab blandt dem, der har valgt at dele en racerbil. Teamets søsterbil med Ulrik Linnemann/Nicolai Aaberg Hansen, Nibe/Smørum, indtager tiendepladsen i tabellen.


Nicolai Aaberg Hansen og Ulrik Linnemann deler den ene af de to biler, Outzen Motorsport indsætter i OK Oktan 100 Super GT Danmark.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Et godt bud på en sejrherre til weekendens løb er Mikkel Mac, Nykøbing Falster. Hans internationale forpligtelser har betydet, at han ikke har kunne deltage i alle sæsonens løb, men når han har været at finde i feltet, har han som regel kørt topplaceringer hjem.

Deltagerne i OK Oktan 100 Super GT Danmark afvikler deres tidtagninger lørdag, mens de fire løb – de to første med rullende start og de to sidste med stående start – køres søndag. Såvel tidtagningerne som de fire løb kan alle opleves på youtube.com/supergtdanmark.

Padborg Park I/S
https://super-gt.dk

Morten Alstrup


Følg weekendens sendetider her i vores TV Guide
Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 22/08/21 - Jyllandsringen - Super GT Danmark
  •