Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

IndyCar Series

Christian Lundgaard imponerer ved Indycar debut

IndyCar
Series  

15/08/21 

Christian Lundgaard imponerede alle ved hans debut i den amerikanske Indycar-serie på Indianapolis Motor Speedway. Efter kun en enkelt træning kvalificerede han sin Indycar fra Team Rahal Letterman Lanigan Racing på en fantastisk fjerdeplads, kun tre hundrededele af et sekund fra pole position. Undervejs i løbet førte han en enkelt omgang og til trods for en slutplacering som nummer tolv fik han vist, at han også kan overhale, da han blandt andet overhalede den seksdobbelte Indycar mester Scott Dixon.
 


(Foto: Rahal Letterman Lanigan Racing)

"Den her knægt er en af de hurtigste til at lære, vi nogensinde har oplevet" sagde de amerikanske TV kommentatorer ved fredagens kvalifikation. Efter at være sluttet som toer i sin kvalifikationsgruppe, var Christian Lundgaard en af seks kørere, der avancerede til "Fast 12", der afgjorde de 12 første startplaceringer i feltet på 28 biler. Har var Lundgaard kort inden afslutningen hurtigste mand, men han blev kort efter slået af Romain Grosjean med en tusindedele af et sekund og kort efter satte endnu to kørere en hurtigere tid. Men det var kun sølle tre hundredele af et sekund, der adskilte Lundgaard fra en sensationel pole position.

For Lundgaard var der også masser af nyt at lære i løbet, der blev afviklet over 85 omgange, omtrent dobbelt så langt som han er vant til at køre i Formel 2. Starten foregik som en rullestart og undervejs skulle Lundgaard i pit for brændstof og dækskifte tre gange. Teamet trak første pitstop et par omgange længere end konkurrenterne og selvom det betød, at Lundgaard kom til at føre løbet, så viste det sig at være den forkerte strategi og Lundgaard mistede desværre mange placeringer. Men Lundgaard kæmpede sig fremad og fik leveret et par flotte overhalinger undervejs inden han kørte i mål på en placering som nummer 12.


(Foto: Rahal Letterman Lanigan Racing)

"Det har været en fantastisk oplevelse, men det har også været rigtig hårdt" fortalte Christian Lundgaard, der havde kæmpet med et maveonde siden fredag aften. "Jeg ville gerne være sluttet i top ti, men det primære mål var at få erfaring, så jeg er glad og tilfreds med at være fuldføre. Vi kan presse hele løbet på de Firestone dæk, der køres med i den her serie. Så det var helt nyt for mig og virkelig noget jeg skulle vænne mig til. Det var hårdt, men en god erfaring at tage med. Vi skal selvfølgelig kigge lidt på, hvorfor vi mistede så mange placeringer med vores strategi, men som jeg sagde, så var det vigtigste at lære og samle erfaring og det mål må jeg i den grad sige, er blevet opfyldt. Det har været en fantastisk oplevelse og jeg må sige en kæmpe tak til hele Indycar-serien for den måde, jeg er blevet modtaget på. Og selvfølgelig en kæmpe tak til Alpine Academy og mine sponsorer og samarbejdspartnere, der har sørget for, at dette kunne lykkes".

Næste løb for Christian Lundgaard er femte afdeling af Formel 2 der afvikles på Monza den 10.-12- september.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  •