Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Rossel: Det er den sjove del af sæsonen

Lamborghini
Super Trofeo 

30/07/21 

Den sidste halvdel af sæsonen skydes i gang på Spa, når Kevin Rossel igen sender Lamborghinien ud på asfalten i Super Trofeo. Troen på klassementet er stadig til stede, og det kræver gode resultater hver gang.
 


(Foto: FotoSpeedy)

Det kan godt være, at Kevin Rossel ikke havde det bedste Spa-ophold sidste år, hvor en mekanisk defekt ødelagde en topplacering, men fornemmelsen er ikke desto mindre god hos vejlenseren, faktisk har et meget godt forhold til den legendariske bane i Belgien.


(Foto: FotoSpeedy)

- Jeg plejer at være godt kørende hernede, og jeg går som altid ud for at være med til det sjove. Det er i det hele taget den sjove del af sæsonen, vi tager fat på, og der er ingenting, der er afgjort endnu. Jeg har stadig troen på, at der kan ske en masse i klassementet, hvor der bliver rift om podiet, men jeg fokuserer bare på, at vi skal have noget med fra hvert løb. Det handler om hver enkelt opgave hele tiden, fastslår Kevin Rossel, der hele tiden kigger på, hvordan alle aspekter kan forbedres.


(Foto: FotoSpeedy)

- Farten har egentlig været god, og så har vi bare ikke haft marginalerne med os i en del tilfælde. Vi skal selvfølgelig luge ud i vores egne små fejl, og så ville det da heller ikke gøre noget med lidt mere held i sprøjten, men sådan er racing. Du må bare arbejde videre og holde hovedet koldt, for så er den der lige pludselig. Jeg får noget erfaring med hver gang, og det kan jeg mærke i forhold til Lamborghinis Young Drivers-program, hvor der masser af læring at hente, forklarer Kevin Rossel, der således kommer med god selvtillid til Spa.


(Foto: FotoSpeedy)

- Vi har været lige omkring podiepladserne hele tiden i løbene, og derfor skal vi holde fast i alle de gode ting, som vi gør rigtigt – og så ellers fintune, hvor vi kan. Det er nu, tingene spidser til, og det er altid her, at der sker ting og sager i feltet, hvor nogle smider et forspring, og hvor nogle kommer bagfra. Det er et fedt tidspunkt af sæsonen, og så er det bare med at smide nogle gode resultater ind på kontoen.


(Foto: FotoSpeedy)

Fjerde afdeling af Super Trofeo køres på Spa Francorchamps i Belgien i dagene 29. juli til 1. august.

Lars Guldager Dyhr


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Spa-Francorchamps
  • 01/08/21 - Spa-Francorchamps - Lamborghini Super Trofeo
  •