Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

GT World Challenge Endurance

Michael Christensens 24 timers løb på Spa reddet i sidste øjeblik

GT World Challenge
Endurance 

27/07/21 

Michael Christensen vandt sidste år 24 timers løbet på Spa, men årets deltagelse hang i sidste uge i en tynd tråd. Michael Christensen skulle have stillet til start i en Porsche 911 GT3 R for Frikadelli Racing, men teamet er beliggende i området i Tyskland, hvor enorme regnmængder har forårsaget voldsomme skader og tab af menneskeliv.
 

Frikadelli Racing har teammedlemmer og teammedlemmers familier, der var direkte berørt af naturkatastrofen og derfor valgte Frikadelli Racing, at trække sig fra årets 24 timers løb på Spa, der bliver afviklet i den kommende weekend, den 31. juli til 1. august.

Kort efter Frikadelli Racing havde trukket sig, gik Porsche igang med at finde et nyt team til Michael Christensen. Schnabl Engineering blev kontaktet og de tog udfordringen op og var klar til at overtage Frikadelli Racings Porsche 911 GT3 R og få den klargjort til løbet. Schnabl arbejder nu på højtryk for at få det arbejde og de forberedelser, der normalt tager måneder, klaret på under en uge.

"Først og fremmest må jeg sige, at jeg er dybt berørt, af alle de teammedlemmer og deres familier, der har måtte mærke de store konsekvenser af naturkatastrofen i Tyskland" siger Michael Christensen. "Det er af så stort et omfang, at man slet ikke forstår det. Og selvfølgelig kan man ikke koncentrere sig om, at gøre et team klar til motorløb, når teammedlemmer og deres familier kæmper sig igennem dette. Men jeg er selvfølgelig også glad for, at man har valgt at finde en løsning til mig for Spa, selvom det er en kæmpeudfordring, vi står overfor med at få gjort et team klar. Men det Schnabl Engineering har nået på et par dage er helt utroligt. Men uden at have testet og forberedt os til løbet, bliver det er svær opgave, men jeg er som altid klar og håber vi kan overraske".

Total Energies 24 Hours of Spa kan følges via livestreaming på www.totalenergies24hours.com.
Løbet starter lørdag den 31. juli kl. 16.30

Michael Christensen Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Spa-Francorchamps
  • 01/08/21 - Spa-Francorchamps - GT World Challenge Endurance
  •