Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Brasiliens GP - Sauber - preview

Formel 1 
03/04/03 

Sauber forventer at Interlagos kan give et godt resultat. Under alle omstændigheder fik de i 2001 en plads på podiet, da Nick Heidfeld blev nummer 3.
 

Willy Rampf, teknisk leder
"Interlagos byder på interessante udfordringer. Der er en speciel kombination af to lange stræk og en inderkreds med steder der er krævende for racerens opsætning. Strækene kræver selvfølgelig lav downforce for at minimere modstanden, mens man har brug for høj downforce på inderkredsen for at generere maksimalt greb, så der skal findes et kompromis. Man skal også lave hjemmearbejdet med mekanisk set-up, fjedre og rollbars, for at finde den bedste måde at klare banens mange bump. I år vil det være endnu mere svært at opnå dette på grund af den begrænsede tid til træning og kvalifikation. Normalt skal man bruge meget forskellige opsætninger til kvalifikation og løbet. Til kvalifikationen har man brug for høj downforce, mens man til løbet hellere vil gå for høj topfart så kørerne har en mulighed for at overhale. Nu skal man køre i løbet sådan som man kvalificerede sig, så jeg tror vi kommer til at se en interessant grid."

Nick Heidfeld
"Interlagos er en god bane. Den er meget bumlet og det er et hårdt løb fordi banen kører mod uret, hvor vores nakkemuskler ellers er trænet til baner hvor der køres med uret, og der er nogle lange sving. Den er udfordrende, især i sving 6, som er meget hurtigt og ret blindt."

Heinz-Harald Frentzen
"Jeg har altid godt kunne lide Interlagos. Det er en meget udfordrende bane, og man skal arbejde hårdt for at få opsætningen rigtig. Det er et hårdt løb på grund af banens natur, men den har et godt flow og er meget fornøjelig at køre på. Jeg ser frem til at score flere point."

Benji

Læs mere om:
  • 06/04/03 - Interlagos - Formel 1
  •