Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Stærkere, skarpere og endnu mere sporty: Den nye Macan

Bil nyt 
22/07/21 

Den nye Macan er landet og fås fra begyndelsen i tre forskellige versioner: Fra en kraftfuld indstigningsmodel til en endnu stærkere GTS.
 


Porsche Macan GTS
(Foto: Porsche Danmark)

Under hjelmen gemmer der sig flere kræfter end nogensinde. Men dét kommer vi til. Betragt først det nye frontdesign, som får den seneste generation af Macan til at fremstå endnu bredere og mere kraftfuld. Bagtil kommer inspirationen fra motorsportens verden til udtryk med den markante diffuser, og i det hele taget fremstår den nye Macan PDLS med en ny og skarpere struktur med de samme tredimensionelle detaljer, som også kendetegner de øvrige modeller fra Porsche-familien. De nye LED-forlygter med Porsche Dynamic Light System (PDLS) er standard på alle varianter, og det samme gælder Sport Design sidespejle, mens GTS-versionen traditionelt fremstår i et mørktonet tema med sortlakerede elementer. Der er 14 eksteriørfarver at vælge imellem, blandt andet de helt nye kulører, Papaya Metallic, Gentian Blue Metallic og Python Green, ligesom den nye Macan nu også har større 19-, 20- og 21-tommers-hjul som standard, afhængig af variant.


Porsche Macan
(Foto: Porsche Danmark)

Hvad præstationerne angår, følger Porsche traditionen med den nye Macan, som er endnu stærkere end dens forgængere. Den nye generation lanceres i tre forskellige udgaver, hvor en ny og kraftfuld GTS med 440 hestekræfter – 60 heste mere end tidligere – topper programmet. Kræfterne kommer fra en 2,9-liters V6 med biturbo, som kombineret med Sport Chrono-pakken sender dig fra 0-100 kilometer i timen på 4,3 sekunder og videre til en topfart på 272 kilometer i timen. Macan S er ligeledes udstyret med en 2,9-liters V6 med biturbo og leverer med sine 380 hestekræfter nu 26 heste mere end forgængeren og klarer 0-100-disciplinen på 4,6 sekunder. Endelig er indgangsmodellen, Macan, udstyret med en helt nyudviklet firecylindret turbomotor med 265 effektive hestekræfter – 20 hestekræfter mere end forgængeren – og en 0-100-tid på 6,2 sekunder. Alle varianter af den nye Porsche Macan desuden udstyret med 7-trins PDK-automatgearkasse og firehjulstræk.


Porsche Macan
(Foto: Porsche Danmark)

De ekstra kræfter og det nye look følges op af en affjedring, som Porsches ingeniører har videreudviklet for at komme endnu tættere på den magiske balance mellem comfy hverdag og ægte sportsvognsdynamik. Dæmperkarakteristikken i den aktive undervogn, Porsche Active Suspension Management (PASM) – som er ekstraudstyr til Macan og standard på Macan S og Macan GTS – er trimmet, så du opnår en mere raffineret bevægelse og en endnu mere direkte fornemmelse i rattet, som samtidig giver dig større grad af feedback. Som noget har Macan GTS desuden en 10 millimeter lavere sportsluftaffjedring som standard, hvilket giver henholdsvis 10 og 15 procent mere stivhed på for- og bagaksel sammenlignet med forgængeren. Tilvælges GTS Sport-pakken styrker du bilens dynamik yderligere med 21-tommers GT Design-hjul med performancedæk, Porsche Torque Vectoring Plus (PTV Plus) og Sport Chrono-pakke


Porsche Macan GTS med GTS Sport package
(Foto: Porsche Danmark)

Også indenfor er der sket ting og sager i den nye Macan, hvor designerne har skabt et nyt og forbedret interiør med innovative højdepunkter. Eksempelvis er antallet knapper reduceret til fordel for en renere og mere elegant midterkonsol med berøringsflader, som sammen med den mindre gearvælger skaber en ren og klar struktur. Macan kommer fortsat med et væld af onlinefunktioner og -tjenester som standard, og alt sammen styres med fingertryk på den 10,9-tommers infotainmentskærm eller ved hjælp af stemmestyring. Og endelig kan du gribe fat om det nye GT Sport-rat, som også kendes fra 911. Tilvælges GTS Sport-pakken, løftes oplevelsen med 18-vejs justerbare sportssæder, kulfiberpakke og indtræk i kombineret Race-Tex-materiale og læder med kontrastsyninger.


Porsche Macan GTS med GTS Sport package
(Foto: Porsche Danmark)

Modelprogram

  • Macan med 265 hestekræfter, acceleration fra 0-100 kilometer i timen på 6,2 sekunder (Sport Chrono-pakke), tophastighed 232 kilometer i timen, forbrug, kombineret: 9,3-9,9 km/l, CO2-udledning, kombineret: 243-228 g/km (WLTP). Danske priser fra 1.144.900 kr.
  • Macan S med 380 hestekræfter, acceleration fra 0-100 kilometer i timen på 4,6 sekunder (Sport Chrono-pakke), tophastighed 259 kilometer i timen, forbrug, kombineret: 8,5-9,0 km/l, CO2-udledning, kombineret: 265-251 g/km (WLTP). Danske priser fra 1.334.900 kr.
  • Macan GTS med 440 hestekræfter, acceleration fra 0-100 kilometer i timen på 4,3 sekunder (Sport Chrono-pakke), tophastighed 272 kilometer i timen, forbrug, kombineret: 8,5-8,8 km/l, CO2-udledning, kombineret: 265-255 g/km (WLTP). Danske priser fra 1.664.900 kr.

  • Porsche Macan GTS
    (Foto: Porsche Danmark)

    Fakta om Macan

    Porsche lancerede den første generation af Macan i 2014 og har siden produceret mere end 600.000 eksemplarer af den populære SUV. At Macan spiller en særlig rolle for mærket skyldes, at omkring 80 procent af alle Macan-kunder aldrig tidligere har ejet en Porsche. Derudover er andelen af kvindelige Macan-kunder steget stødt de senere og er nu den højeste på tværs af alle Porsches modellinjer. Tendensen ses eksempelvis i Kina, som er det største marked for Macan, hvor næsten 60 procent af alle Macan-kunder er kvinder. Den nye Macan kan bestilles hos Danmarks to Porsche Centre nu og leveres fra efteråret.


    Porsche Macan - S
    (Foto: Porsche Danmark)

    Se mere om den ny Macan her.


    Porsche Macan - S
    (Foto: Porsche Danmark)

    Porsche Danmark