Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Nürburgring Langstrecken Serie

Christina Nielsen klar til kamp med BMW-team på Nürburgring

Nürburgring
Langstrecken
Serie 

09/07/21 

Den danske racerkører og dobbelte amerikanske mester, Christina Nielsen, tager kampen op på den berygtede Nürgburgring, hvor hun den kommende weekend stiller op i to afdelinger af den tyske Nürburgring Langstrecken Serie.
 

Christina Nielsen er tilbage i Europa, når hun den kommende weekend stiller op i to afdelinger af den benhårde langdistanceserie, Nürburgring Langstrecken Serie, på den lige så benhårde og berygtede Nürburgring Nordschleife. Den 29-årige danske racerkører stiller op for det tyske motorsportsteam Yeti Racing og skal dele holdets BMW M4 GT4 i SP8T-klassen med franske Célia Martin og italienske Domenico Solombrino.


(Foto: Yeti Racing)

– Jeg ser frem til at vende tilbage til Nürburgring, som jeg faktisk debuterede på helt tilbage i begyndelsen af min karriere. Det er jo en fantastisk racerbane, som er lige så elsket, som den er berygtet, og den er særligt udfordrende i et løb, hvor du har et utal af racerbiler og klasser og kørere. Det er lige fra fabrikssupporterede biler og teams til amatører, så en stor del af opgaven er faktisk at komme gennem løbet uden at støde ind i nogen. Men det er netop dét, som gør langdistanceløbene på Nürburgring så specielle, og jeg glæder mig til at komme tilbage og mærke suset igen. Jeg deltog også i et af sæsonens tidligere løb med et Audi-team, og det bliver interessant at mærke skiftet fra en centermotorbil til BMW’en, som er en helt anderledes racerbil med frontmotor, lyder det fra Christina Nielsen.


(Foto: Yeti Racing)

Weekendens to firetimersløb afvikles over to dage, og mere end 140 kørere på startlisten. Første løb skydes i gang med træning og kvalifikation lørdag formiddag, mens løbet flages grønt klokken 12.00. Andet løbet afvikles efter samme tidsplan søndag. Begge løb kan følges live på NLS-seriens egen Youtube-kanal.

TIDSPLAN – NÜRBURGRING LANGSTRECKEN SERIE
AFD. 5 + 6


Lørdag 10. juli
08.30 – Træning/kvalifikation (90 min)
12.00 – RACE (4 timer)

Søndag 11. juli
08.30 – Træning/kvalifikation (90 min)
12.00 – RACE (4 timer)

Livestreaming:
https://www.nuerburgring-langstrecken-serie.de/en/live/

Christina Nielsen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Nürburgring
  • 10/07/21 - Nürburgring - Nürburgring Langstrecken Serie
  • 11/07/21 - Nürburgring - Nürburgring Langstrecken Serie
  •  



    ASETEK SIMSPORTS