Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Porsche Carrera Cup Scandinavia

Jan Magnussen kører endnu en afdeling af Porsche Carrera Cup Scandinavia

Porsche
Carrera Cup
Scandinavia  

09/07/21 

Den danske racerkører stiller for anden gang i år op i den skandinaviske Porsche Carrera Cup-serie, som afvikles på Falkenberg-banen i Sverige den kommende weekend.
 


(Foto: Porsche Carrera Cup Scandinavia)

Jan Magnussen får en ny chance for at udfordre Skandinaviens hurtigste Porsche-kørere, når han stiller op i tredje afdeling af Porsche Carrera Cup Scandinavia, som afvikles på den svenske Falkenberg-bane den kommende weekend. Det bliver anden gang i 2021-sæsonen, at den firedobbelte Le Mans-vinder gæster den prestigefyldte mærkeserie, hvor han på Anderstorp i juni sikrede en fjerdeplads.


(Foto: Porsche Carrera Cup Scandinavia)

– Jeg er vildt glad for at være inviteret med til endnu en afdeling af Carrera Cup Scandinavia, og stor tak til serien for dét. Det bliver min tredje deltagelse siden min debut i Fällfors sidste år, og jeg er stadig imponeret over det høje niveau af ræs og tilslutning, som serien har skabt. Min kvalifikation på Anderstorp i sidste måned gik ikke helt, som jeg gerne ville, men en fjerde-, femte og en syvendeplads i de tre ræs var okay. Det er nogle hårde konkurrenter, jeg er oppe imod, men jeg satser naturligvis på at give dem endnu mere kamp til stregen denne gang. Jeg har ikke haft mulighed for at teste inden denne weekend, men heldigvis har jeg kørt en del omgange på Falkenberg, eftersom det var dér, jeg testede Cup-racerbilen forud for min debut sidste år. Det er en relativt kort sprintbane med højdeforskelle og temmelig god fart, så jeg forudser umiddelbart et par fede dage med masser af action, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: Porsche Carrera Cup Scandinavia)

Den 1,8 kilometer lange Falkenberg-bane ligger nær byen af samme navn ud mod Kattegat og nord for Halmstad. Tredje afdeling af Porsche Carrera Cup Scandinavia skydes i gang med træning og kvalifikation fredag, mens weekendens to 30-minuttersløb køres lørdag. Jan Magnussen stiller op i seriens gæstebil, en Porsche 911 GT3 Cup, med startnummer 911. Løbet kan ses live på Viaplay eller følges via livetiming fra seriens eget website.


(Foto: Porsche Carrera Cup Scandinavia)

TIDSPLAN – PORSCHE CARRERA CUP SCANDINAVIA
FALKENBERG MOTORBANA


Fredag 9. juli
10.15 – Træning #1 (30 min)
13.20 – Træning #2 (30 min)
16.10 – Kvalifikation #1 (30 min)

Lørdag 10. juli
11.15 – RACE #1 (20 min + 1 omgang)
14.50 – RACE #2 (30 min + 1 omgang

https://www.motorsport-events.se/livetimingpccs/#

Jan Magnussen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Falkenberg
  •