Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Hektisk sæsonstart på Ring Djursland

Diverse 
08/06/21 

Der var hektisk aktivitet både på og udenfor banen, da Ring Djursland indledte 2021-sæsonen.
Trods flere måneders forberedelser bliver der altid skruet på bilerne indtil det øjeblik, de kører frem til start.
 

I Super GT klassen var Frederik Nymark hurtigste mand i kvalifikationen, og han vandt senere et af weekendens fire heat. Men glæden blev brat afbrudt, da Christoffer Christensen, der delte bil med Frederik Nymark, havde et voldsomt møde med autoværnet i sidste heat, som efterfølgende blev stoppet.


Frederik Nymark vandt et heat, men begge teamets biler endte weekenden med store skader
(Foto: Ib Trebbien)

Jævnbyrdigheden i Super GT feltet betød, at de tre heat afviklede sluttede med tre forskellige vindere. Foruden Frederik Nymark var det Casper Pilgaard og klassedebutanten Martin Henckel Mortensen.

 

Jan Magnussen tillod ikke samme mangfoldighed i TCR klassen. Tværtimod gjorde han rent bord med hurtigste i begge tidtagninger og tre suveræne heatsejre ud af tre mulige.

I første heat blev Jan fulgt hjem af teamkollegaen Nicolai Sylvest og Casper Elgaard.


Jan Magnussen var i storform og scorede hat-trick i TCR klassen
(Foto: Ib Trebbien)

Nicolai Sylvest måtte udgå efter en kollision i andet heat og teamet nåede ikke, trods ihærdig indsats, at få bilen klar til sidste heat. Så her satte den regerende mester Kasper H. Jensen sig i begge tilfælde på andenpladsen foran Casper Elgaard.

Næste løb på Ring Djursland, Danmarks ældste asfaltbane, er Historisk Weekend, der køres 4.-5. september.

Ring Djursland


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 06/06/21 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  • 06/06/21 - Ring Djursland - DS3 Cup
  • 06/06/21 - Ring Djursland - Legend Car
  • 06/06/21 - Ring Djursland - Super GT Danmark
  • 06/06/21 - Ring Djursland - TCR Denmark
  • 06/06/21 - Ring Djursland - Yokohama 1600 Challenge
  •