Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Touring Car Racing Denmark

Insight Racing er klar til at tage et step op i TCR Denmark

TCR Denmark 
05/06/21 

TCR DenmarkMed en ny holdopstilling er Insight Racing og Alfa Romeo klar til at sigte efter toppen af podiet i TCR Denmark. Det italienske mærke opruster i år fra to til tre biler, som køres af et ungt og talentfuldt lineup. Med fra 2020 fortsætter Jacob Mathiassen og norske Kristian Moe Sætheren, mens Team Danmark-støttede Philip Lindberg er ny på holdet.
 

Mathiassen viste i 2020 stor fart, og kun et par tekniske uheld forhindrede hobrogenseren i at bejle kraftigt til det samlede podie. Det vil Jacob Mathiassen i hvert fald gøre sit for at understrege i denne weekends premiere på Ring Djursland - specielt fordi den østjyske bane ligger godt til de italienske racere.

- Jeg forventer mig en god start på mesterskabet. Jeg skal igen ud at hente så meget som muligt i den første weekend. Det var også ambitionen sidste år, hvor kvalifikationen gik rigtig skidt, men jeg alligevel kom fra første weekend som nummer tre, forklarer han.

Forlænger sponsoraftale

En lovende forsmag på sæsonen er imidlertid ikke det eneste, som Insight Racing tager til Ring Djursland med. Alfa Romeo er nemlig beslægtet med lastbilmærket Iveco, og det er en glæde for Insight Racing at kunne præsentere en forlængelse af sponsoraftalen med Iveco, som blandt andet står bag den lastbil, der fragter teamet og dets biler til og fra løbsweekenderne.

Fortsættelsen af aftalen glæder Jan-Åke Carlsson, Marketing Manager i Iveco North Europe & Baltics: - Vi er glade for at kunne støtte Insight Racing og Alfa Romeo i den fremmeste danske racerserie. Alfa Romeo og Iveco er på mange måder forbundne af historien, og derfor er det et helt naturligt step for os, at vi gerne vil støtte dansk motorsport på absolut topplan. Vi er glade for at være en del af det, og ser frem til en ekstremt spændende sæson på de danske baner, forklarer han.


Insight Racing har opgraderet garagen med endnu en Alfa Romeo Giulietta til i år, og holdet tæller nu tre kørere i TCR Denmark. Mesterskabet er i øvrigt med sine 20 deltagere det næststørste nationale TCR-mesterskab i Europa - kun overgået af Italien.

Klar til debut i TCR

For Philip Lindberg er der imidlertid tale om en debut i serien - og lidt af et sceneskifte for Lindberg, som i 2020 kørte i Super GT. Med andre ord et hop fra baghjulstræk til forhjulstræk og en noget anderledes racer for østjyden.

- Bilen var virkelig god for Jacob på Djursland sidste år, så det bliver spændende at se, om det er noget, vi kan leve op til. Der er absolut en spændende weekend i vente, og Ring Djursland er en bane, jeg normalt har det rigtig godt med, siger han og tilføjer:

- Den er teknisk meget svær, og du har en masse niveauforskel, hvilket du ellers kun får i udlandet. Så det er en superfed bane, og jeg glæder mig virkelig til at sætte gang i den her sæson, som vi har forberedt os på i så mange måneder, afrunder Philip Lindberg.

For teamets tredje kører, Kristian Moe Sætheren, er sæsonpremieren på mange måder chancen for en ny start. Nordmanden viste lovende takter i sidste sæson, men gentagne gange kostede indrejseregler og coronarestriktioner mellem Danmark og Norge ham muligheden for at deltage i løbene. Derfor er Sætheren også særdeles opsat på at få mere køretid på dansk asfalt i år.

TCR Denmark får premiere i denne weekend på Ring Djursland, og kan desuden følges live på TV2 Sport fra klokken 13.00 søndag.

Insight Racing Denmark


Læs mere om:
  • Jacob Mathiassen
  • Kristian M. Sætheren
  • Philip Lindberg
  • Insight Racing
  • Ring Djursland
  • 06/06/21 - Ring Djursland - TCR Denmark
  •  



    ASETEK SIMSPORTS