Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC sport

Ung dansk Road Racing talent i IDM SuperSport 300

MC sport 
30/04/21 

Den 17-årige motorcykelkører fra Låsby har vist stort talent ved den første officielle IDM (Internationalen Deutschen Motorradmeisterschaft) test i sæson 2021.
 

Efter en lettere skuffende IDM SuperSport 300 sæson i 2020, hvor Corona og svigtende udstyr spolerede en ellers lovende sæson for Oliver Svendsen, var teamet, Yamaha R3 blU cRU Academy og Oliver ekstremt opsatte på, at der ikke skulle ske en gentagelse i 2021.

I 2020 sæsonen kørte Oliver Svendsen for det Hollandske Yamaha R3 blU cRU Academy i IDM SuperSport 300 klassen, og det er med stor glæde, at Oliver fortsætter samarbejdet og udviklingen med Yamaha R3 blU cRU Academy i 2021. Grundet den nuværende Corona situation besværliggøres rejserne til udlandet fortsat, og det har været en kompliceret proces at få Oliver sendt til de udenlandske træninger. Løsningen har været at flytte Oliver ned til teamet i Holland i cirka 3 uger, hvilket har givet ham muligheden for at deltage i de første officielle træninger på racerbanerne Assen (NL), Hockenheim (D) og Oschersleben (D). Selvfølgelig alt sammen under de gældende Corona-regler.

I tæt samarbejde med teamets tekniker og mekaniker, lykkes det Oliver at forbedre hans præstationer over de tre uger, og det var derfor en meget tilfreds Oliver, der afslutter en fantastisk rejse på Oschersleben med omgangstider, som kun var 0,2 sekunder efter den tidligere IDM-mester (2020).

Som Oliver beskriver det: Jeg er super taknemmelig for teamets fantastiske indsats, og jeg har store forventninger til mig selv og teamet i 2021 sæsonen! Desværre er første afdeling af IDM aflyst grundet Corona, og derfor forventes det, at den første afdeling bliver kørt på banen Oschersleben den 23/5. Teamet arbejder i øjeblikket ihærdigt for at klargøre Oliver til første afdeling, og forsøger ved siden af også på at skaffe et wildcard til VM i SuperSport 300, hvor Oliver vil kunne få muligheden for at teste sine kræfter af med verdenseliten.

Løbs kalender IDM 2021:

20.05. – 23.05.2021 Oschersleben
18.06. – 20.06.2021 Most
23.07. – 25.07.2021 Schleiz
13.08. – 15.08.2021 Assen
27.08. – 29.08.2021 Red Bull Ring
24.09. – 26.09.2021 Hockenheimring

CSM Racing/Oliver Svendsen