Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Dansk speedway stadig uden publikum

Speedway 
17/04/21 

Onsdag den 21. april starter Dansk Metal Speedway League, hvor alle otte hold kommer i aktion for første gang i år.
 

I lyset af regeringens fremrykkede genåbning, havde de danske klubber håbet at kunne tillade et begrænset antal publikum adgang, som det er sket med professionel fodbold.

- Med al respekt for både regeringen og fodboldklubberne, må jeg tilstå, at det virker usammenhængende, at dansk motorsport herunder speedway, stadig skal hæmmes af hårde restriktioner, udtaler formand for Danmarks Motor Union, Jørgen Bitsch.

- Speedway foregår udendørs, og vores rummelige stadions har plads til over 10.000 publikummer. I fjor afprøvede vi netop modeller med sektor-inddeling og separate ind- og udgange, separate toiletforhold, ekstra vagter og siddepladser med behørig afstand til for eksempel 500 publikummer, forklarer Jørgen Bitsch.

Udendørs aktiviteter har betydelig mindre risiko for smitte, særligt når de er underlagt kontrol, registrering og corona-pas. Det vil klubberne i Danmarks Motor Union ifølge formanden sagtens kunne imødekomme.

- Jeg synes, at det er en uhensigtsmæssig skævvridning, at man kun har fokus på at tilgodese fans og klubber af en enkelt sportsgren, og jeg håber naturligvis, at regeringens ekspertgruppe kommer med en vurdering, der gør det muligt at åbne op for publikum i motorsporten, afslutter Jørgen Bitsch.

DMU - Danmarks Motor Union