Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Opdateret Audi Q5 plug-in-hybrid til attraktiv pris

Bil nyt 
18/02/21 

Den populære Audi Q5, der blev opdateret i efteråret 2020, kommer nu igen som plug-in-hybrid og denne gang med et større batteri og længere elektrisk rækkevidde. Priserne på Q5 plug-in-hybrid-modellerne starter allerede fra 519.990 kr. for en Audi Q5 Prestige 50 TFSI e.
 


Audi Q5 TFSI e

2 motorudgaver
Den nye Audi Q5 TFSI e kommer i to motorudgaver hhv. 50 TFSI e og 55 TFSI e, der begge er udstyret med den velkendte 2.0 TFSI motor her med 265 hk. Kombineret med elektrisk motor og software, giver det en systemydelse på 299 hk for 50 TFSI e, mens en 55 TFSI e leverer 367 hk. Begge modeller er udstyret med quattro firehjulstræk.


Audi Q5 TFSI e

Større batteri
I forhold til den tidligere version af Q5 TFSI e, har den nye fået et større batteri. Batteriets bruttokapacitet er 17,9 kWh (netto 14,4 kWh), hvilket giver Audi Q5 TFSI e en elektrisk rækkevidde på op til 62 km målt på WLTP. Ladekapaciteten er 7,4 kW AC (to-faset), og alle Q5 TFSI e bliver leveret med et nødkabel samt et mode 3 kabel (type 2 stik) til ladning i det offentlige rum.


Audi Q5 TFSI e

Priser
Priserne starter allerede fra 519.990 kr., mens beskatningsgrundlaget starter ved 440.000 kr.

Listepris:
Q5 Prestige 50 TFSI e 519.990 kr.
Q5 S line 50 TFSI e 539.990 kr.
Q5 S line 55 TFSI e 614.990 kr.


Audi Q5 TFSI e

Standardudstyr
I Danmark er der to designlinjer – Prestige og S line. De har samme standardudstyr, men S line vil derudover have S line eksteriør og interiør samt 19” aluminiumsfælge til en samlet merpris på bare 20.000 kr.

Fælles for begge designlinjer er standardudstyr som Audi Assistentpakke, parkeringshjælp plus, fjernlysassistent, Audi hold assist, Audi phone box light (induktiv opladning), Audi smartphone interface (Apple CarPlay og Android Auto), forberedelse til navigation via Functions-On-Demand, 3-zonet klimaanlæg, læderrat med multifunktion plus, sportssæder foran, 4-vejs justerbar lændestøtte, varme i forsæderne, midterarmlæn foran, elektrisk bagklap og meget mere.

Alle Q5 TFSI e modeller er desuden udstyret med parkeringsklimafunktion, som gør, at bilen kan varmes op eller køles ned via timerfunktion eller aktivering via MyAudi appen.


Audi Q5 TFSI e

Udstyrspakker
Selvom Audi Q5 TFSI e har et højt niveau af standardudstyr, tilbydes der derudover nogle attraktive ekstraudstyrspakker:

Plus selection, der indeholder Matrix LED forlygter, flerfarvet ambiente belysning, bakkamera, komfortnøgle, Audi connect nøgle samt opvarmelige, elektriske indklappelige og automatisk nedblændelige sidespejle til en pris på 19.990 kr.

Technology selection, der indeholder MMI navigation plus med MMI touch, Audi virtual cockpit plus, Audi sound system og Assistentpakke tour (der indeholder kamerabaseret vejskiltegenkendelse og effektivitetsassistent udover den assistentpakke, der er standard) til en pris på 23.990 kr.


Audi Q5 TFSI e

Clever abonnement
For at kunne udnytte plug-in-hybrid-teknologiens potentiale, når man køber en Audi plug-in-hybrid, anbefaler Audi, at man bestiller et Clever Unlimited abonnement, hvor man kan tilvælge installation af en ladeboks derhjemme. Så er man sikret ubegrænset opladning til en fast månedlig pris.*

Audi Q5 TFSI e kan bestilles allerede nu og kan opleves hos de danske forhandlere i løbet af foråret.

Konfigurer Audi Q5 TFSI e og se hele udstyrslisten på audi.dk
Læs mere om beskatningsgrundlag på Audis modeller på audi.dk/firmabil


Audi Q5 TFSI e

Q5 Sportback TFSI e
SUV-coupé-versionen af Q5 vil også blive tilbudt som plug-in-hybrid med samme teknologi og vil kunne bestilles i begyndelsen af marts måned. Prislisten på audi.dk vil samtidig blive opdateret.

Forbrugsangivelser
(Forbrugsangivelse iht. normen for plug-in-hybridbiler (WLTP). Angivelser vedr. brændstofforbrug og CO₂-emission er afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse samt tilvalgt ekstraudstyr.)

Audi Q5 Prestige (S line) 50 TFSI e
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: op til 66,7 (62,5) km/l
CO2-emission ved blandet kørsel: ned til 35 (38) g/km
Elektrisk rækkevidde: op til 62 (59) km

Audi Q5 S line 55 TFSI e
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: op til 62,5 km/l
CO2-emission ved blandet kørsel: ned til 38 g/km
Elektrisk rækkevidde: op til 59 km

*Abonnement udbydes af Clever A/S uafhængigt af Skandinavisk Motor Co. A/S. 14 dages fortrydelsesret. Forudsætter BS-betaling. Læs mere: clever.dk/vilkaar.
Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.

AUDI Danmark