Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Stilhed før storm: Der røres i gryderne i SSC-garagerne

Special Saloon 
11/02/21 

Det tegner til at blive en spændende sæson i Special Saloon Car-klassen. Kørerforeningen har modtaget mange positive tilkendegivelser efter offentliggørelsen af det nye tekniske reglement, og lige nu arbejdes der på højtryk i garagerne for at gøre biler klar til sæsonen.
 

"Vi har fået rigtig good feedback på det tekniske reglement, og der er masser af kørere som er ved at gøre klar til sæsonstart - ikke mindst helt nye navne, som planlægger at deltage i Klasse 1 og 2", fortæller Christian Siepmann, formand for Kørerforeningen Special Saloon Car.


(Foto: mach01.com)

Rundt omkring hos SSC-kørerne bygges, justeres, tunes og dekoreres der til den store guldmedalje, og i bestyrelsen er forventningens glæde stor:

"Det er både spændende biler og en blanding af nye og velkendte navne, som vi kan se frem til i klassen - og vi glæder os naturligvis meget til at kunne offentliggøre dem på vores hjemmeside og sociale medier. Sæsonstarten er lige om hjørnet, og det ser ud til at blive en rigtig god SSC-sæson", forklarer Siepmann.

I takt med at tilmeldingerne kommer ind vil kørere og biler blive præsenteret på klassens nydesignede hjemmeside - specialsalooncar.dk. Frem til 1. marts er der sågar penge at spare på tilmeldingsgebyret, når man indskriver sig for sæsonen.

Special Saloon Car

 
 
 
Undgå billetkøen - Køb dine billetter her