Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

MS Racing udpeget som ny forhandler af Kosmic Kart

Go Kart 
23/12/20 

Et kendt navn på den danske kartingscene bliver fra og med 2021 ny officiel forhandler af Kosmic Kart i Danmark.
MS Racing og OTK indgår fra 2021 et nyt, strategisk samarbejde, som gør MS Racing til officiel forhandler af Kosmic Kart i Danmark. Samarbejdet knytter bånd mellem to stærke aktører på den danske kartingscene og øger samtidig tilgængeligheden til Kosmic Kart-mærket i Danmark.
 

- Annonce -

– Jeg er enormt glad for nu at kunne tilbyde komplette karts og reservedele fra et af sportens absolut stærkeste brands, som gennem tiden har præsteret et utal af EM- og VM-titler. Det er et stort skridt for min forretning, og jeg ser frem til samarbejdet med OTK, lyder det fra Martin Sørensen.

Sørensen-efternavnet er kendt i toppen af dansk karting. Martin Sørensen har fået sporten ind med modermælken via sin far, Jan Sørensen, som med sit team, JS Racing, har været involveret i udviklingen af senere motorsportsstjerner som Jan Magnussen, Tom Kristensen og Jason Watt. JS Racing har med sit professionelle program således skabt elitekørere gennem en menneskealder, og med MS Racing fører Martin Sørensen – med sine allerede mere end 30 års erfaring – de stolte traditioner videre.


Martin Sørensen, MS Racing
(Foto: OTK ApS)

Martin Sørensen har i dag base ved Ringsted på Midtsjælland, og det er den 39-årige ildsjæls ambition at udbrede Kosmic Kart-mærket på nationalt plan. Derfor vil MS Racing være til stede ved alle DASU-kartingløb i 2021, ligesom teamet også vil være at finde på træningsdage i Korsør, Roskilde og Vordingborg. MS Racing har allerede nu komplette karts på lager og vil foruden forhandlingen af Kosmic Kart også tilbyde reservedele og service af alle OTK-karts samt Vortex-motorer.

OTK

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj