Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Landsholdspause til Marcus Birkemose

Speedway 
19/12/20 

DMU's Landstrænerteam har netop udtaget deres foreløbige trupper for 2021. I første omgang bliver det uden den forsvarende europa- og danske mester i U21, Marcus Birkemose, som i øjeblikket ikke er landsholdsaktuel.
 

Beslutningen om, at Marcus Birkemose ikke er med på landsholdet i 2021, er truffet mellem DMU's landstrænerteam og Sportschef sammen med speedwaykøreren.

- Der er ingen tvivl om, at Marcus er et kæmpe talent, men vi har ikke set muligheden for udtage ham i denne omgang grundet udfordringer i kørerens privatliv, der kan gøre det svært at præstere i en tætpakket landsholdssæson. Vi ser et stort potentiale i Marcus. Han er kun 17 år og vi lukker ingen døre. Så når Marcus igen kan fokusere 100% på elitespeedway, vil han bestemt være med i vores overvejelse for landsholdet, udtaler DMU's sportschef, Søren Andersen.

- Det er rigtig ærgerligt, og jeg tror ikke, nogen er mere ked af det, end jeg er. Men af personlige årsager har jeg lige nu svært ved at koncentrere mig fuldt på speedway på eliteniveau. Derfor er jeg også glad for, at jeg kunne snakke med både landstrænerne og DMU's sportschef, hvor vi blev enige om beslutningen. Ligesom jeg også har været glad for deres hjælp. Jeg skal bruge tiden på at komme tilbage igen og vil løbende være i dialog med DMU om min fremtid på landsholdet, udtaler Marcus Birkemose.

DMU - Danmarks Motor Union