Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Speedwaylandsholdene for 2021 er udtaget

Speedway 
18/12/20 

Landsholdene for den kommende sæson er udtaget og 2021 tegner til at blive et rigtig spændende år med Leon Madsen, som har planer om at vende tilbage til den absolutte verdenstop - og Anders Thomsen, der vil gøre alt for at bevise, at wild-cardet fra FIM/løbspromoter ikke har været en fejl.
 

For første gang nogensinde lykkedes det Danmark at vinde en SON-medalje i 2020, hvilket giver blod på tanden for at komme øverst på præmieskamlen i 2021.

- Nicolai Klindt er blevet udtaget til A-truppen. Nicolai er stabil med et højt topniveau og fortjener en chance efter flere gode sæsoner. Til gengæld er der et farvel til Mikkel Bech Jensen, der her i vinter har besluttet at stoppe sin karriere. En stor tak til Mikkel for samarbejdet og ikke mindst held og lykke med livet efter speedwayen, udtaler landstræner Hans Nielsen.

2021 byder også på en nyskabelse. For første gang nogensinde skal der køres om et EM for U23 hold. Det betyder imidlertid, at U21-holdet besættes af nye kørere og at nogle af vores største talenter, der er blevet for gamle til at køre U21, får mulighed for at køre om et internationalt mesterskab. Det er spændende navne som Patrick Hansen og Jonas Jeppesen.

- Generelt skal det nævnes, at vores talentmasse ser ultra lovende ud, og det bliver rigtig spændende at følge de unge talenter i de kommende år. Fremtiden ser rigtig lys ud, slutter Hans Nielsen.

Trupperne:

A Landsholdstrup
Leon Madsen
Anders Thomsen
Mikkel Michelsen
Niels Kristian Iversen
Michael Jepsen Jensen
Nicolai Klindt
Rasmus Jensen
Frederik Jakobsen
Andreas Lyager

U23 Trup
Jonas Jeppesen
Matias Nielsen
Patrick Hansen
Jason Jørgensen

U21 Trup
Mads Hansen
Jonas Seifert
Tim Sørensen
Jonas Knudsen
Emil Pørtner

U19 trup
Esben Hjerrild
Benjamin Basso
Emil Breum
Chris Wænnerstrøm
Jesper Knudsen
Silas Hoegh
Rasmus Pedersen
Villiam Drejer

DMU - Danmarks Motor Union