Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Dødsfald: Ib Groth Rasmussen

Diverse 
14/12/20 

En af motorsportens venner og støtter, Ib Groth Rasmussen, døde natten til den 14. december.
 

Ib er i dag mest husket som Pjerrot på Bakken og i Cirkus Arena, men for de ’gamle’ i motorsport mindes Ib som sponsor med campingvognen ’Polarvagnen’. Adskillige kørere indenfor speedway og bilsport har reklameret for denne i 1970’erne.


(Foto: Ib Groth Rasmussens facebookside)

Speedway skrev Ib om i ungdomsblade. Indenfor bilsporten huskes Ib især for sin påklædning: Samedragt når han gik rundt i depoterne og udbredte sig om Polarvognens fortræffeligheder. Et par historier om Ib er, at han fik Jac Nellemann til at montere en trækkrog på sin Formel Ford og trække en Polarvogn efter sig. ”For så har Jac da et sted at sove!” Henrik Spellerberg blev spurgt, om han ville reklamere for Polarvognen, for som Ib sagde: ”Jeg har en, der ligger bagerst i feltet, nu vil jeg gerne have en, der ligger forrest.”

Ib var altid venlig, hjælpsom og imødekommende, kunne møde op ved sine bekendtes runde fødselsdage og underholde såvel børn som voksne, noget som Ib virkelig magtede og alle satte pris på.

Ib vil være savnet, os, der har mødt ham, er blevet beriget ved ham!

Bjarne Holck Jørgensen