Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
09/12/20 

Læs i DASUs elitenyhedsbrev: Flot sæson 2020 for Oliver Rasmussen, Christian Lundgaard uheldig i finale, ikke meget at hente for Kevin Magnussen
 


Oliver Rasmussen (tv.) på Vallelunga-podiet.

Siden sidst

Oliver slutter flot EM-kampagne på andenpladsen

Trods en flot slutspurt måtte Oliver Rasmussen tage til takke med en delt andenplads i det officielle FIA Regional F3 Championship. Det blev klart efter sidste runde af mesterskabet blev afviklet på Vallelunga-banen i Italien sidste weekend. Oliver vandt et af rundens løb og besatte fjerdepladsen i et andet, mens det planlagte tredje løb måtte aflyses grundet voldsomt vejr. Det betød, at den i Frankrig bosatte dansker ikke kunne udnytte den pole position, han havde erobret til dette løb, hvilket også skete i næstsidste runde, hvor Oliver grundet tekniske problemer ikke kom til start i et af løbene.

Set i lyset af dette er det absolut tilfredsstillende at slutte á point med Arthur Leclerc, bror til Ferrari-stjernen Charles. Begge opnåede 343 points mens brasilianske Gianluca Petecof vandt med 359 points.

Oliver Rasmussen overtog denne sæson den bil, Frederik Vesti kørte til sejr i mesterskabet sidste år, og er indplaceret i DASU og Team Danmarks bruttotrup.

Se mere om mesterskabet på f3regional.com og besøg Oliver og teamet her på premapowerteam.com

Mere uheld for Christian

Marginalerne har været imod Christian Lundgaard på det seneste. Heller ikke finalerunden i FIA Formula 2 Championship i Bahrain gik hans vej. Efter endnu en fin kvalifikation (P6) gik bilen i stå da de røde lamper blev slukket, og danskeren kom sidste afsted. Da der heller ikke var forankørende der udgik eller safety-car afbrydelser betød det en placering som nr. 21. Fra denne startplads lykkedes det at avancere til P12 i sprintløbet, men samlet betyder det Christian slutter P7 i mesterskabet i sin rookiesæson. Læs mere her.

Se slutstilling med mere på fiaformula2.com

Christian bliver dog i Bahrain og tester de næste tre dage for ART Grand Prix.

Heller ikke noget at hente for Kevin i Bahrain

Kevin Magnussen stillede til start i karrierens foreløbig næstsidste Formel 1 Grand Prix i Sakhir Grand Prix, men Haas-bilen er håbløst langsom i forhold til konkurrenterne. Danskeren sluttede P15.

Læs mere på formula1.com

Det sker

Sidste Grand Prix i denne omgang

Abu Dhabis Yas Marina Circuit lægger traditionelt asfalt til årets sidste F1 Grand Prix, og således også i år, hvor løbet er nr. 17 af den i hast etablerede kalender siden juli. På trods af den verdensomspændende Covid-19 pandemi er det lykkedes at gennemføre en interimistisk kalender og kåre en mester: Lewis Hamilton.

Set med danske øjne er det dog især en anden ting der tiltrækker sig opmærksomheden. Løbet bliver nemlig Kevin Magnussens Grand Prix nr. 120, og samtidig det foreløbig sidste i rækken. Kevin skifter som bekendt til amerikansk prototype-racing for topteamet Chip Ganassi, og går dermed i hjulsporene af sin far Jan, der har tilbragt en stor del af karrieren ”over there”.

Kevins sidste løb bliver selvfølgelig atter med Haas F1 Team, hvor han har kørt fire sæsoner.

Følg Formel 1 på formula1.com og se det på F1 TV samt Viasats kanaler.
Følg i øvrigt Kevin på kevinmagnussen.com

Sådan køres Formula 1 Etihad Airways Abu Dhabi Grand Prix 2020

Fredag
FP1 1000-1130
FP1 1400-1530

Lørdag
FP3 1100-1200
Kvalifikation 1400-1500

Søndag
Race 1410