Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Anmeldelser af bøger, spil, CD'er, m.m.

Motorsporten.dk´s julegaveservice

Anmeldelser 
16/12/20 

Den sniger sig ind på os, (H)julen!!
Og det er ved at være tid til at få handlet de sidste julegaver. Motorsporten.dk giver her endnu et godt bud på en gave til familiens motorsports-interesserede far, søn, nevø, fætter…
 

Carsten Frimodt har udgivet bogen ”Skandinavisk Racerelite – Ole, Reine og Ronnie”., fra hvad mange betegner som motorsportens ”guldalder”: 1960/70´erne.
De tre nævnte herrer var i midt-/sluttresserne skandinaviens største og mest lovende racertalenter. Ole (Vejlund) var dansker, Reine (Wisell) og Ronnie (Peterson) var svenskere.


Skandinavisk Racerelite – Ole, Reine og Ronnie

Bogen beskriver stort set alt der er værd at vide om de tre kørere. Den starter med en særskilt biograf om hver af de tre… faktisk er der allerførst historien om den første skandinav som gjorde sig gældende internationalt i sportsvognsløb og Formel 1: Joachim Bonnier. Bonnier var den første ”nord for Hamborg” der vandt et F1 GP! Det var i Holland 1959, det var samtidig hæderkronede BRM´s første Grand Prix-sejr.

Men tilbage til talenterne! Efter en indledende biografi fortælles om deres forrygende kampe i Formel 3, først i Skandinavien og senere rundt om i Europa. Det var et racer-nomade-liv langt fra nutidens noget mere glamourøse ”Set-up”. Bogen beskriver fint det meget mere primitive liv på og omkring banerne. Det har været en sej omgang, men Ole, Reine og Ronnie holdt ud, dog med noget forskellige fortsættelser på karrieren og meget forskellig succes!

Ole Vejlund var allerede dengang ”meget fremme i skoene”, mht. af skaffe sponsorer bl.a. lykkedes det at få Tjæreborg Rejser som sponsor og ikke mindst den tyske elektronik-gigant ”Grundig”! Desuden var Vejlund MEGET tæt på et sponsorat med Danfoss!! Bogen fortæller også om Ronnie Peterson som måtte en tur i fængsel i forbindelse med det belgiske Formel 1 Grand Prix!!

Klik på billederne fra bogen for at se dem i stor størrelse

Bogen er spækket med historier, løbsrapporter mv. Den fortæller også om d´herrers videre karrierer, hvordan Ole Vejlund ”hang fast” i Formel 3, mens Reine Wisell og Ronnie Peterson begge kom i Formel 1. Ronnie Peterson med størst succes bl.a. 10 Grand Prix-sejre (- og hvis ikke det havde været for en flok uduelige italienske læger var Ronnie måske blevet verdensmester!)
Alligevel var Ole Vejlund en mand med ideér, bl.a. var Mærsk tæt på at blive sponsor for Danmarks første F1 kører!! Faktisk testede Vejlund Ensign F1 i 1973! Ole Vejlund var på daværende tidspunkt fabrikskører for Ensign i F3.. og dermed faktisk første dansker i F1 !! Hvis og hvis… men læs mere spændende i bogen! Allerede i 1970 var Ole Vejlund med helt fremme…her delte han en Porsche 908 med Niki Lauda i et VM-løb på Imola og blev nummer 5!! Hvis og hvis!!

Bogen har også forskellige afsnit med beskrivelse af de tre´s konkurrenter i bl.a. F3, hvoraf mange fortsatte mod Formel 1, der er beskrivelser af deres biler, de baner hvor slagene stod, resultater m.m. Det hele illustreret med flere hundrede flotte billeder, både sort/hvid og farve.

”Skandinavisk Racerelite – Ole, Reine og Ronnie” er en meget flot bog, med mange timers underholdende læsning, den kan varmt anbefales. Har man bare den mindste smule interesse for motorsports-historie, så er den ”guld værd”!
Skal der en smule ”malurt i bægeret”, så burde lay-out-folkene have beskåret billederne inden billedteksterne blev skrevet! Flere steder er der beskrevet f.eks. om en person ”som ses th. på billedet”, men personen mangler! Det er nu en bagatel i den samlede vurdering!
Den bog må være et must for enhver (moden) dansk racerfan … Heldigvis kommer der flere og flere danske motorsportsudgivelser og det er da værd at støtte!!

Klik på billederne fra bogen for at se dem i stor størrelse

”Skandinavisk Racerelite – Ole, Reine og Ronnie” er flot bog på 326 sider i stift bind og med mere end 300 fotos. Bogen kan købes fra forlaget Veterania via hjemmesiden www.veterania.dk - Prisen er normalt 368,00, men der er i skrivende stund tilbud på denne udgivelse så den kan erhverves for kun 150,00!

Them