Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Det sku' vær' så godt...

Formel 1 
15/11/20 

...og så var det faktisk helt ordinært
Lewis Hamilton vandt løbet i Tyrkiet - og verdensmesterskabet - og dermed blev løbet bare endnu et hvor Mercedes demonstrerede deres overlegenhed. Men det var et løb der startede helt anderledes, men undervejs udviklede sig til at være ligesom alle andre.
 

Det blev ikke det store eventyr, men dog til et lille. Lance Stroll havde pole. Sammen med Latifi må han anses for at være feltets svageste kører. Det er det man kan savne i F1, at de uventede sker, at de dårlige slår de gode. Strolls pole var en åbning en til den fantasi-verden hvor tingene er mere lige og hvor alle, på en god dag, kan blive til noget.

Det startede også godt for ham. Da starten gik listede han afsted hurtigere end de andre, der også listede. Faktisk fik han opbygget en pænt forspring. Men alligevel endte han på en 9. plads og fik to point for indsatsen. Efter et pitstop, hvor han havnede længere nede gik det galt for ham. En tabt duel her, et spin der. Gang på gang blev han angrebet af bedre kørere og tabte hver duel. En i virkeligheden ret uimponerende indsats af canadieren. Hvis ikke det var fordi han deler efternavn og gener med teamets ejer, var det nok ikke Perez der ledte efter et nyt arbejde næste år.

For mens Stroll i sidste ende fejlede, udnyttede Perez alle sine muligheder og kom hjem på en 2. plads. Et fornemt eksekveret løb, hvor strategien var at køre rigtig langt på dækkene, gav bonus. Det var ellers ved at gå galt på sidste omgang da han røg lidt af banen og Leclerc, der havde en stærk eftermiddag, kom forbi. Men Perez var i stand til at sætte et modangreb ind på vej mod de sidste sving, og i sin iver for at forsvare sig selv, bremsede monegaskeren for sent og måtte lade både Perez og Vettel komme forbi. Det gav tyskeren en sjælden mulighed for et besøg på podiet. Undervejs i løbet havde Sebastian Vettel ellers været den bedst placerede Ferrari kører, men da det kom til en direkte konfrontation mellem de to, var Leclerc smuttet forbi sin kollega. Men som sagt, de ændrede sig til allersidst.

5. pladsen gik til en stærkt kørende Sainz, der duellerede hist og her og hele tiden havde et godt og solidt greb i bilen. Mod slutningen passerede han Verstappen, der modsat Sainz, havde et elendigt løb. Hollænderen, der alt ofte forlader sig på råt talent og følelser, havde en dårlig dag. Det startede med en miserabel start med hjulspiind og et hurtigt drop i placeringer. Hans held var den langsomme bane og kaos i første sving, hvor Ocon og Bottas snurrede rundt. Senere snurrede Verstappen selv - flere gange. Fejlene stod lidt i kø ved ham - og det var mere teamordrer end det var reelt, at han sluttede foran kollegaen Albon. Den fyringstruede Albon gjorde ikke meget for at bekæmpe en kommende fyreseddel. Han var konsekvent langsommere end Verstappen og som altid var han mere bare den der sluttede ledet blandt kørerne i topteamsene.

Norris blev nr. 8 i den anden McLaren, også han havde en fin dag, men det er ganske tydeligt, at han (endnu ikke?) har Sainz' niveau. Stroll havnede som sagt på en beskeden 9. plads, mens Ricciardo, måske let skuffet, måtte nøjes med en 10. plads. Uden for pointene er det værd at bemærke at Bottas havde en nederdrægtig dårlig dag, spandt flere gange og blev overhalet med en omgang af Hamilton. Det kunne være rart med mere konkurrence til Hamilton internt i teamet. Bottas kan tydeligvis ikke sætte englænderen under pres.

Den første halvdel af løbet var spændende, men som banen tørrede lidt ud, og dækkene blev slidte, skete der mindre og mindre. Mercedes er totalt overlegne og de andre teams kunne sådan blive hjemme og slappe, hvis ikke det var forpligtet til at møde op.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Istanbul Park
  • 15/11/20 - Istanbul Park - Formel 1 - FIA F1
  •  



    ASETEK SIMSPORTS