Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Dansk Super Kart

Dansk Super Kart 2021 tager form

Dansk Super Kart 
25/09/20 

Det er kun få dage siden, det sidste flag er svunget over Dansk Super Kart/DM 2020. Nu løfter DASUs kartingudvalg lidt af sløret for planerne for 2021 – og 2022!
 

Det var med beklagelse, at KU og Vojens Karting Klub i fællesskab måtte aflyse det, der skulle have været Dansk Super Kart-finalen 2020. Nu ligger en foreløbig kalender for 2021 dog klar, hvor netop banen i Vojens åbner ballet i april.

Sådan ser Dansk Super Kart-kalender 2021 ud

AfdelingDatoBane
DSK 124.-25. april Vojens
DSK 28.-9. maj Ikast
DSK 312.-13. juni Rødby
DIF/DM21.-22. august Thy
DSK 411.-12. septemberGrindsted

DSK afvikles i 2021 på samme måde, som den skulle have været afviklet i 2020. Der kommer små justeringer i kvaliteten af afviklingen, hvilket gerne skal forbedre deltagernes oplevelse af løbet.

Styregruppe for Dansk Super Kart nedsættes
Ved udgange af september nedsættes den endelige styregruppe, hvis første opgave bliver at lave jobbeskrivelsen for en kommende afviklingsansvarlig – samt udpege den rette person.

Desuden har styregruppen den opgave at udarbejde et koncept for DSK 2022, som fremlægges allerede i marts 2021, altså inden opstart af kommende løbssæson. I det kommende koncept vil der bl.a. tages hånd om ungdomsarbejde i DSK. Formålet er at tilpasse DSK til kørernes og klubbernes ønsker og udvikling.

Aktivrepræsentant skal være del af styregruppen
Den fremtidige styregruppe kommer til at bestå af bl.a. en kørerrepræsentant, som udpeges blandt kørerne fra klassen KZ2 og/eller OK. Kørerrepræsentanten har til opgave at bidrage i konceptudviklingen med deltagernes briller på. Dette tiltag er nyt i forhold til styregruppen, og vi forventer med tiltaget at vi i styregruppen bliver endnu mere fokuseret på deltagernes ønsker for afvikling.

I forhold til tidligere, vil den fremtidige afviklingsansvarlige ikke deltage i selve løbet, men kun have ansvar i forhold til arbejdet i styregruppen samt planlægning og koordinering op til de respektive løb. Løbsansvaret ligger fremadrettet udelukkende hos den faste løbsleder i DSK. Den faste løbsleder vil ligeledes indgå i styregruppen.