Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Malaysia GP - Ferrari - søndag

Formel 1 
23/03/03 

For andet løb i træk måtte Ferrari se konkurrenterne løbe med sejren. Men de fik da i det mindste en kører på podiet. Sammenstødet i det første sving kom til at koste dyrt for Michael Schumacher - og han har undskyldt overfor Trulli! Samtidig bekræfter Todt at teamet også i Brasilien kører med sidste års racer, selvom konkurrenterne er kommet godt på vej.
 

Jean Todt
"Det var et meget hårdt løb, og det havde vi forventet. Starten var det kritiske øjeblik, da Michael kørte sammen med Trulli og Rubens mistede nogle pladser. På 3. omgang kaldte vi Michael ind i pit for at skifte frontvingen, som var blevet ødelagt ved sammenstødet. Samme uheld gav også en straf til Michael og han kørte gennem pitten på 9. omgang, hvor han mistede mere. Når alt tages i betragtning så er Michaels 6. plads vigtigt for mesterskabet. Rubens kørte et godt løb til at blive nummer to. Vi har derfor samlet fået elleve point, hvilket er vigtigt for begge mesterskaber. Vi vidste at vores konkurrenter har gjort fremskridt og dette løb bekræfter det. Nu skal vi arbejde sammen med vores partner, Bridgestone såvel som Shell, for at være godt forberedt til det næste løb i Brasilien, hvor vi vil fortsætte med at køre F2002'en. I mellemtiden vil vi fortsætte med at udvikle F2003-GA'en, som vi ved at hurtigere end den nuværende racer."

Rubens Barrichello
"Efter starten kørte jeg næsten side om side med Michael og jeg opdagede en racer som spandt imod mig. Jeg måtte undvige og så kørte Trulli bredt og jeg måtte trække til indersiden og det kostede mig meget tid. Der var mange småstykker fra andre racere og jeg var heldig ikke at ramme noget. Jeg fandt mig selv efter Heidfeld, men vi havde en god topfart og jeg var i stand til at overhale racere. Raceren var sat fantastisk op, men efter at være faldet tilbage måtte jeg hente ind og det prægede mit løb. Efter det var det uden problemer. Når jeg kørte uden nogen foran mig, kan jeg sige at Kimi var i stand til at komme lidt væk. Jeg må takke kommisærerne for at give mig lov til at køre løbet uden HANS. Sid Watkins checkede det og var enig i at jeg ikke skulle anvende det, da jeg har fået noget brok [sygdommen!, red] hvilket er meget smertefuldt. Jeg forsøgte hele weekenden at få HANS til at virke og til det næste løb skulle vi have en løsning der klarer problemet."


Barrichello gjorde sit bedste i Malaysia og fik otte point
(Foto: Ferrari)

Michael Schumacher
"Det var et hårdt løb med en uheldig start. Jeg lavede en fejl og ramte Jarno, og det har jeg undskyldt overfor ham. Det var det afgørende øjeblik for mit løb. Det kom som en stor overraskelse at jeg stadig var i stand til at kæmpe om point efter at jeg kørte ind til min drive-through straf. Så jeg er glad nok taget alt i betragtning. Jeg har intet at udsætte på raceren, som arbejdede meget godt, takket være teamet. Lad os håbe at næste løb bliver bedre."


Et løb til glemmebogen - Michael håber at succes'en vender tilbage på Interlagos
(Foto: Ferrari)

Benji

Læs mere om:
  • 23/03/03 - Sepang - Formel 1
  •