Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
12/10/20 

Læs i DASUs elitenyhedsbrev: Christian Rasmussen mester før tid, High Class Racing på ELMS-podiet - og meget mere!
 


(Foto: USF2000)

Siden sidst

Christian Rasmussen vinder amerikansk mesterskab før tid

Weekendens runde af løbsserien USF2000 på New Jersey Motorsports Park bestod af tre løb, og med to sejre og en andenplads til 20-årige Christian Rasmussen fra Dragør kan ingen nu nå danskeren inden sidste runde.

Læs mere her.

Danske sejre og podiepladser i Italien, England og Spanien

Også i Europa hentede danske banekørere pokaler. På Monza i Italien kørtes fjerde afdeling af European Le Mans Series (ELMS), og i LMP2 sikrede danske High Class Racing med Anders Fjordbach/Dennis Andersen teamets bedste resultat med en samlet tredjeplads, og i GT kom Michelle Gatting og hendes Ferrari-team ligeledes i mål på tredjepladsen.

Til gengæld var der uheld for både Malthe Jakobsen (LMP3) og Mikkel Jensen (LMP2). Sidstnævnte kan dog trøste sig med at være ny indehaver af banerekorden for LMP2.

I Barcelona blev tredje afdeling af Lamborghini Super Trofeo Europe kørt. Kevin Rossel og hans medkører hentede en tredje- og en femteplads i klassen Pro Cup, og unge Noah Watt fik debut i samme klasse med femte- og syvendeplads.

Patrik Matthiesen og makker Jordan Collard hentede en første- og andenpladsen i næstsidste runde af det britiske GT4 Championship i sidste runde, der blev kørt på Snetterton 3-4. oktober. Dermed er McLaren-teamet på andenpladsen inden sidste afdeling.

Marginalerne faldt ikke ud til Kevin Magnussen på Nürburgring

For første gang siden 2013 blev der kørt Grand Prix på Nürburgring, der lagde asfalt til det såkaldte Eifel Grand Prix. Marginalerne falder ikke helt ud til Kevin Magnussens fordel, der trods en ny god indsats ikke scorede points. Taktik og safetycar kostede Kevin, der ellers var på pointkurs.

Løbet blev Grand Prix-sejr nr. 91 til Lewis Hamilton, der dermed tangerer Michael Schumachers rekord. Samtidig blev Kimi Räikkonen indehaver af rekorden for flest starter i Formel 1.

Se stillinger og resultater i Formel 1 her.

Ingen DM Formel 4 på Padborg Park

DM i Formel 4 skulle have været afviklet på Padborg Park, men klub og bane blev nødt at aflyse arrangementet med bl.a. Super GT og TCR.

Læs mere om det her.


(Foto: JAKOB EBREY PHOTOGRAPH)

Det sker

Mikkel Jensen i USA

Den amerikanske ”nyklassiker” Petit Le Mans afvikles den kommende lørdag som et 10-timers race på Road Atlanta-banen i Georgia, USA. På baggrund af sin imponerende debut på Le Mans er Mikkel Jensen hentet til start for det amerikanske topteam Starworks og deres LMP2.

Petit Le Mans er en del af det særlige langdistancemesterskab IMSA Endurance Cup, der indgår som en del af WeatherTech Sportscar Championship. Foruden Petit Le Mans omfatter mesterskabet bl.a. Daytona 24 Hours og Sebring 12 Hours.

Læs mere på seriens hjemmeside her.

Oliver og Sebastian på Monza

Oliver Rasmussen er til start for PREMA når femte afdeling af FIA Regional European F3 Championship køres på Monza den kommende weekend. Oliver er inden løbet på en samlet tredjeplads.

På samme bane er Sebastian Øgaard til start i det italienske Formel 4-mesterskab.

Læs mere på f4championship.com og f3regional.com

Finale i DKM

Fjerde og sidste afdeling af Deutsche Kart Meisterschaft (DKM) finder sted den kommende weekend på banen i Oschersleben. En halv snes danskere er tilmeldt, flere med gode chancer for topplaceringer.

Følg med på DKM’s hjemmeside her