Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Peugeot Sport skriver under med Casper Elgaard i TCR Denmark

TCR Denmark 
28/09/20 

TCR DenmarkPeugeot Sport - anført af den sjællandske Peugeot-forhandler, Brian Madsen - er allerede i gang med at geare op til næste sæson i Danmarks førende motorsportsserie, TCR Denmark.
 


Peugeot Sport skriver under med Casper Elgaard i TCR Denmark.

Tre biler skal gerne blive til fem - og det bliver med en blanding af rutinerede og talentfulde kræfter.

Casper Elgaard fik nemlig vist så meget i sit comeback til motorsporten med TCR Denmark tidligere på sæsonen, at det nu er blevet til en egentlig aftale. Derfor bytter Elgaard Honda ud med Peugeot til 2021.


Brian Madsen (midten) er klar med en ny satsning, som skal få endnu flere biler fra Peugeot til start i dansk motorsports svar på Superligaen. Med to nye aftaler på tre år er Casper Elgaard og Gustav Birch til start for Peugeot fra 2021 og frem.

Nyt talent følger erfarne kræfter

Det gør han i selskab med det 17-årige talent Gustav Birch, som i indeværende sæson har kørt sin første sæson i bil. Næste år bliver det i TCR Denmark, forklarer Peugeot Sports Brian Madsen:

- Det betyder rigtig meget for os, at vi kan lande to aftaler. Hele strategien er, at vi skal have ro på og have gang i udviklingen - og det får vi nu, hvor vi har aftaler i stand for de næste tre år med Casper Elgaard og Gustav Birch, siger Brian Madsen og tilføjer:

- At vi kan få en kapacitet som Casper ind er rigtig godt for teamet og for udviklingen. Nu håber vi, at mærket kan udvikle sig videre i Sverige også - setuppet har i hvert fald vist sig muligt at kombinere med rally, og det har givet os gode synergieffekter som supportere af Peugeot Sport.

Målet er, at Peugeot Sport skal helt frem i rækkerne - og det skal også ske med fortsat udvikling af de allerede eksisterende indsatser, som blandt andre Michael Markussen driver i TCR Denmark i år, siger Brian Madsen:

- Michael Markussen gør det super godt med sit private team, og vi har fortsat stor opmærksomhed på at bakke op om hans indsats, afrunder han.

TCR Denmark