Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Odenses Vester Skole fik bevis for DM i skolegokart

Go Kart 
08/09/20 

9.a fra Vester Skole i Odense har nu fået det fysiske bevis for deres DM i skolegokart.
 

Mens klassen endnu hed 8.a, sikrede de sig DM i skolegokart i sæsonen 2019/2020. 62 klasser var tilmeldt skoleprojektet, hvor motorsport og undervisning går hånd i hånd, og eleverne får unik indsigt i særligt tekniske fag på erhvervsuddannelser.

Elever og lærere fra den odenseanske klasser fik det fysiske bevis af DASUs projektleder på skoleprojektet, Mikkel Bøyesen.

”Det faglige niveau har generelt været højt, og vi ser en stor kreativitet hos de deltagende klasser. I DM i skole-gokart tæller det faglige engagement lige så højt som evnerne på banen. Det er derfor ikke muligt at blive danmarksmester uden at have været engageret i det tværfaglige projekt, klassen kører sideløbende med besøgene på den lokale bane. Jeg er benovet og stolt over at lærere og elever har taget forløbet til sig og leverer på et flot højt niveau. Det er netop det der var en af målene med projektet, nemlig at vise at motorsport er bredt fagligt funderet,” siger projektleder Mikkel Bøyesen.

Årets top tre er:

  1. 8a fra Vester skole i Odense, med suveræne 205 point, distancerede nr. 2 med hele 14 point. Klassen har udvist utrolig stor kreativitet i det faglige og gode køreegenskaber på banen. Blandt de faglige produkter var bl.a. en model af en bil med qr-koder der linkede til videoer teamet havde lavet. Et andet team havde lavet en model af banen, med faglige informationer.
  2. 8z fra Krogårdsskolen i Greve. Kom med 191 point på en flot 2. plads.
  3. Byskovskolen fra Ringsted kom på en flot 3. plads med 184,2 point
Projektet sker i samarbejde med Autobranchen Danmark, DINOkart og Dansk Metal og er finansieret af fondsmidler fra VillumFonden og modtager bl.a. sponsormidler fra Ejner Hessel.

Læs mere om skoleprojektet Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet hos DASU her.