Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Boisen Motorsport ser frem til første afdeling af DM i rally

DM Rally 
31/08/20 

Efter et meget frustrerende første halvår af 2020, hvor Boisen Motorsport ikke har haft mulighed for at køre rally og give sponsorer og fans de lovede oplevelser, ser teamet nu frem mod en sen start på 2020-sæsonen. Lørdag d. 5. september køres første afdeling af danmarksmesterskabet i rally lige syd for grænsen.
 

Teamet stiller til start med to biler, Kim Boisen og Louise Bang Christiansen i BMW M1 og Martin Johansen med Finn Thomsen ved siden af i Peugeot 208 T16 R5.

Kim Boisen og Louise Bang Christiansen er regerende danske mestre og går efter at genvinde mesterskabet i 2020.


Kim Boisen og Louise Bang Christiansen i velkendt stil.

”Vi har testet og justeret på bilen, så Louise, BMW’en og jeg er 100% klar til at fortsætte, hvor vi slap i 2019, nemlig med at kæmpe om sejren i vores klasse” siger en forventningsfuld Kim Boisen.

Martin Johansen og Finn Thomsen starter i en, for dem, helt ny bil og de er begge meget spændte på at komme i gang. Bilen er en internationalt godkendt R5 bil og ingen tvivl om, at det er denne type bil, der vinder løbet d. 5. september. Men konkurrencen er ekstremt hård med ikke mindre end 12 tilsvarende biler på startlisten og hvor ikke færre end 5 af mandskaberne har vundet generelsejre i denne type bil.


Martin Johansen har testet sin nye bil, men kender endnu ikke det fulde potentiale i den.

”Vi har testet alt det vi kunne og føler at bilen kører godt. Vi ved, at det tager tid at lære at udnytte denne type bil og vi er meget spændte på, hvor hurtige vi er i forhold til vores konkurrenter” siger Martin Johansen og fortsætter ”vi vil sælge os selv så dyrt som muligt uden at oversatse og så må vi se hvad det rækker til, men et resultat i top 6 til det første løb vil være tilfredsstillende for os.

Teamet kan desværre kun følges på https://minirallysyd.dk/rally-cimbern/index.html grundet Covid 19.

Finn Thomsen
Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Finn Thomsen
  • Kim Boisen
  • Louise Bang Christiansen
  • Martin Johansen
  • Schleswig
  • 05/09/20 - Schleswig - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: