Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC sport

PoulsenRacing på Circuito De Navarra og Circuito Barcelona

MC sport 
11/08/20 

Endelig kunne jeg støve motorcyklerne af og komme til Spanien igen efter 3-4 måneders pause. Selvom jeg ikke har kunnet kommet til Spanien er der skam blevet trænet på højt plan både kondition og styrke mæssigt. Jeg har også kørt en del motocross og Supermotard herhjemme.
 

Jeg håber at du og dine nære er kommet godt igennem corona tiden og ikke har været ramt alt for hårdt af det.

Jeg valgte at være noget længere tid i Spanien denne gang for virkelig at komme ordentligt igang. Jeg har været dernede i en måned.

De første 14 dage dernede gik med at få trænet. Jeg kørte 2 dage på cartagena banen, fik kørt en masse Supermotard og på mini cyklen også.

Supermotard er et rigtig godt alternativ til 600-1000 kørere. Man lærer rigtig meget af det med at komme helt ud på grænserne og slide ind og ud af svingene. Derudover fik jeg også cyklet og løbet en masse gode ture i det Spanske landskab og i meget varmt vejr.

Kvalifikation
Jeg skulle starte som P6 i min klasse,

Race 1 gik rigtig godt, jeg lå i en gruppe og kæmpede frem og tilbage og havde det timet så jeg på sidste omgang var oppe på en 4 plads, men jeg blev lige akkurat overhalet indenom på den sidste del af banen og måtte nøjes med en 5 plads, hvilket ikke er helt perfekt men mit bedste resultat so far.

Race 2 nu var jeg ved at være tændt og jeg følte mig mere og mere tilpas på 600.

Det var ligesom om at for hver gang jeg kørte gik det bedre og bedre så det var rigtigt positivt.

Starten gik og jeg havde sagt til mig selv at nu skulle den have fuld gas på de første omgange, vi nåede ikke en omgang og så var der sket et stort styrt omme på bag langsiden 3-4 kørere indblandet løbet fortsatte.

Jeg lå i en gruppe med 4 jeg var lidt efter dem men hang bare i med næb og klør, det var et langt race så jeg prøvede at spare så meget som muligt i mine Michelin dæk. Da der var 5 omgange tilbage lå jeg på hjul af den bagerste i gruppen og gik forbi ham jeg kunne se at de begyndte og lave fejl. Jeg kom let forbi ham, men måtte kæmpe noget mere med de to andre der blev byttet pladser mange gange men jeg trak det længste strå og trak et hul til dem og sluttede som Nr 2 i min klasse. Det var helt utroligt. Den fedeste oplevelse endelig at komme på podiet specialt når det er noget man har kæmpet for.


Podium P2 Circuito de Barcelona Catalunya

Ny udfordring:
Til 2020 sæsonen, har jeg besluttet at tage et år eller mere på 600 cc istedet for 1000cc.

Grunden til at jeg har taget den beslutning, er at min gamle CBR 1000 er ved at være for gammel til at følge med i Spanien, og en ny cykel og grej koster hurtigt rigtig mange penge. Jeg havde allerede en rigtig fin CBR 600, som næsten var helt race klar. Forskellen på 600 og 1000 er egentlig ikke så stor og alligevel rigtig stor. Problemet med Superbike klassen er, at hvis man ikke har den helt rigtige opsætning med affjedring elektronik osv., kan det være meget svært at være med for disse cykler har godt 205-220 hk på hjulet.

En 600 ikke kræver så meget elektronik og er en mere “nem” cykel at køre. Men 600 er også svært at køre for du har ikke de samme kræfter så der er nogle andre ting der er meget vigtigt for at kunne køre rigtigt stærkt.

Første race i 2020:
Første race skulle i år køres på Circuito de Navarra, den bane jeg sluttede på sidste år. Ikke en bane jeg har trænet meget på som nogle af de andre Spanske baner.

Banen ligger i nord Spanien tæt på Frankrig, det så ud til at det ville blive en rigtig varm weekend hvilket det også blev.

Torsdag og fredag er altid trænings dage hvor at lørdag og søndag er kvalifikation og løb, der skulle køres 2 løb 1 løb lørdag og 1 løb søndag.
Resultat fra race 1: P6
Resultat fra race 2: P8

Det var ikke den bedste weekend men det hele var også meget nyt for mig med cykel og omstilling fra 1000cc klassen til 600cc klassen.

Barcelona banen skulle der køres på allerede et par dage efter, det er en bane der virkelig er fed at køre på. Det kan slet ikke sammenlignes med de Danske baner.

Men jeg har heller ikke den store erfaring på Barcelona banen, sidste år fik jeg nemlig kun kørt 2 pas inden jeg kom til skade (fik en motorcykel i ryggen).

Men heldigvis gik det noget bedre denne gang. Der var stadig utroligt varmt at køre denne weekend med asfalt temperaturer på op mod 50-60 grader.

Nyt Team:
I 2020 sæsonen er jeg en del af et ny startet team der hedder MDS racing Danish talent Team,

Udover mig er der 2 andre kørere, Simon Jespersen der kører Open 600 som mig, han startede også rigtig godt ud med 2 sejre på Navarra, men havde desværre ikke heldet med sig på Barcelona hvor han havde nogle tekniske problemer med motorcyklen.

Den sidste kører i teamet er Jan Hedegaard, han kører Open 1000 det gik også godt for ham men han har aldrig kørt i Spanien før så alle banerne er nye for ham.

Der skulle have været en 4. kører, med i år: Danny Raavad. Han kom desværre til skade til noget træning i Sverige for et par måneder siden. Jeg og alle andre i teamet håber snart at se ham på banen igen og ønsker ham den bedst mulige genoptræning.

Jeg kan ikke vente med at komme afsted igen til næste race, jeg vil gøre alt for at komme på podiet.

Tak fordi du læste med og tak for din støtte, uden dig kunne jeg ikke dyrke min sport som betyder alt for mig.

Tøv endelig ikke hvis du kunne være interesseret i at komme ned og opleve race på højt niveau, alene eller sammen med nogle du kender.

Next race:
10-13 Sept Valencia.
24-27 Sept Jerez.
15-18 October Albacete.
5-8 November Jerez.

Rigtig god dag
De bedste racer hilsner
Mathias Poulsen


Læs mere om:
  • Mathias Poulsen
  •