|  (Foto: Formula Racing)
 Ferrari Challenge-sæsonen har som mange andre motorsportsmesterskaber været ramt af Covid-19-krisen, men det har imidlertid ikke sat farten ned hos Formula Racing. Det danske team sikrede nemlig hele ni trofæer i weekendens afdeling af det prestigefyldte mesterskab, som blev afviklet på den portugisiske Formel 1-testbane, Portimao, ved Algarve-kysten.
 
  (Foto: Formula Racing)
 – Det er anden Challenge-weekend i træk, at alle vores kørere sikrer trofæer i samtlige løb. Covid-19 har betydet, at vi stiller med blot tre kørere i sæsonens tre første afdelinger, men de gør det til gengæld hamrende godt! Vores danske rookie, Frederik Paulsen, har sat sig på en føring i Trofeo Pirelli Am-mesterskabet, mens vores unge kører fra Luxembourg holder en tredjeplads i stillingen. Samtidig er vores tyske kører, Boris Gideon, med sin suveræne sejr søndag rykket op på en andenplads i Coppa Shell Am-mesterskabet, så vi er meget tilfredse med udviklingen, lyder det fra teamchef hos Formula Racing, Allan Jørgensen.
 
  (Foto: Formula Racing)
 Frederik Paulsen og Oliver Grotz er både teamkammerater og konkurrenter, og mens luxembourgeren tog sejren lørdag, kunne danskeren modtage vinderpokalen søndag. Paulsen måtte ganske vist indkassere en tidsstraf i søndagens løb, men det forhindrede ikke den hurtige rookie i at tage en klassesejr og samtidig sikre en tredjeplads generelt – og dermed slutte foran flere erfarne Challenge-kørere.
 
  (Foto: Formula Racing)
 Med seks kørertrofæer og yderligere tre vinderpokaler til teamet kunne Formula Racing således rejse fra Portugal med hele ni pokaler i bagagen. De flotte resultater i sæsonens tre første afdelinger betyder, at det danske hold nu hopper op på en foreløbig andenplads i teammesterskabet. Næste opgave er fjerde afdeling af Ferrari Challenge Europe, som afvikles den 28.-30. august på den italienske Mugello-bane.
  (Foto: Formula Racing)
 Ferrari Challenge Europe 2020
 
3.-5. juli – Imola, Italien
 17.-19 juli – Circuit de Barcelona-Catalunya, Spanien
 31. juli-2. august – Portimao, Portugal
 28.-30. august – Mugello, Italien
 11.-13. september – Spa-Francorchamps, Belgien
 25.-27. September – Misano, Italien
 4.-7. november – Yas Marina Circuit, Abu Dhabi
 Opdateringer, resultater og livestreaming: live.ferrari.com
  (Foto: Formula Racing)
  (Foto: Formula Racing)
  (Foto: Formula Racing)
  (Foto: Formula Racing)
  (Foto: Formula Racing)
  (Foto: Formula Racing)
 Formula Racing
 Carlos CommunicationNikolaj Karlshøj
 Læs mere om:
 Frederik PaulsenFormula Racing
 |