Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Malthe hurtig forud for europæisk Le Mans-debut

ELMS 
15/07/20 

Navnet Malthe Jakobsen er begyndt at summe i luften omkring Paul Ricard-racerbanen i Sydfrankrig. Efter to dages testkørsler forud for sæsonstarten i European Le Mans Series i den kommende weekend er den thy'ske racerkører blandt de hurtigste i LMP3-klassen.
 

Allerede tirsdag eftermiddag var Malthe blandt de absolut hurtigste kørere i LMP3-klassen, og det fortsatte igen onsdag, hvor teamet kørte løbssimulation med bilen sat op som var det et fire timer langt racerløb. Malthes bedste tid endte med at være dagens tredjehurtigste omgangstid - slet ikke ringe for den 16-årige debutant:

"Det er rigtig godt, og det beviser i hvert fald, at det var et rigtigt skridt for mig at tage", fortæller Malthe Jakobsen, som selv udelukkende fokuserede på at lære bilen at kende og give brugbare informationer til teamet.

"Det er jo træning, så i virkeligheden kan det hele se helt anderledes ud i weekenden, når det rigtigt gælder. På den måde tager jeg det ikke så tungt - men omvendt tror jeg heller ikke at vi er helt bagefter", lyder det fra den hurtige thybo.

Hvis Malthe holder de store armbevægelser tilbage, når det kommer til forventninger til debutløbet, så er begejstringen til gengæld stor over denne sæsons racerbil. Den hurtige Ligier JSP320 har lige i omegnen af 450 hestekræfter og store vinger, der sørger for at holde bilen klistret til asfalten gennem svingene.

"LMP3'eren er virkelig sjov at køre i forhold til den Formel 4-bil, jeg kørte sidste år. Den er sjov fordi der er så meget, jeg skal lære - så meget mere power og downforce. Man skal være meget mere forberedt, både mentalt og fysisk, for at køre hurtigt i den", forklarer Malthe, som også har fået stor gavn af al den fysiske træning, corona-pausen har budt på.

Fredag køres de første træningsomgange på banen, og lørdag eftermiddag er der kvalifikationskørsel. Søndag kl. 11 går det fire timer lange løb så i gang.

Løbet vises live på live.europeanlemansseries. Her kan resultater og live timing også findes under træning og kvalifikation.

Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Paul Ricard
  • 19/07/20 - Paul Ricard - ELMS
  •