Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Yokohama SuperCup inviterer til gokart og reglementsdag

SuperCup 
13/07/20 

Yokohama SuperCup vil gerne invitere alle nuværende og kommende kørere og andre, som er interesseret i klassen, til en hyggelig lørdag på gokartbanen, hvor bestyrelsen gerne vil have lidt input til, hvad folk ønsker i fremtiden for klassen.
 

Arrangementet afholdes lørdag den 1. august med start klokken 14.00 på:

Midtjysk Karting Bane
Ringstrupvej 14
7430 Ikast

Vi starter med at køre et gokart Le Mans på 1 time plus lidt overtid, hvor man er 3 mand per gokart. Hver mand skal betale 200kr for at deltage i gokart kørslen.

Herefter går vi indenfor i restauranten, hvor Kørerforeningen gerne vil byde på en omgang mad, inden vi så går videre med, at bestyrelsen gerne vil fortælle omkring vores visioner for resten af 2020 sæsonen, samt fremtiden for klassen.

Vi vil gerne bede om input fra jer medlemmer, til fremtiden for klassen, heriblandt afstemning omkring eventuelt indsendte reglements ændringer til 2021. Selve afstemningsdelen kan godt betegnes som ekstraordinær generalforsamling – men da det kun omhandler forslag til eventuelle reglementsændringer i teknisk reglement, har vi i 2020 valgt at kalde det for en reglementsdag i stedet for. Men så har vi gjort opmærksom på det.

MEN, der kommer som udgangspunkt ikke til at være nogle revolutionerende ændringer i reglementet i 2021. Vi er åbne for forslag til små ændringer i reglementet, hvis der er nogle små faldgruber hist og pist, som ikke er blevet renset ud eller præciseret ved tidligere reglements afstemninger.

HUSK – selvom vi stemmer om nogle reglementsændringer på mødet, skal de stadig godkendes af DASU, som så har mulighed for at sige ja eller nej til disse ændringer. Og det er herfra at vi har fået indikationer på, at der ikke vil blive sagt ja til ret mange ændringer i et 2021 reglement for Yokohama SuperCup.

Kom gerne med nogle saglige, velbegrundede forslag, såfremt I har nogle, som kan være til gavn for alle kørerne i klassen.

Eventuelle reglementsændringer skal indsendes via linket på forsiden af www.supercup.dk, hvor der er en formular, som skal udfyldes. Kun forslag som er indsendt via denne formular rettidigt, kommer til afstemning. Forslagsstiller skal ligeledes være til stede på dagen, for at kunne argumentere for sit forslag.

Sidste frist for indsendelse af forslag er 18. juli, hvorefter alle de indsendte forslag bliver offentliggjort på hjemmesiden.

Bemærk - kun kørere som er tilmeldt Kørerforeningen Gruppe N National SuperCup, og som har betalt kontingent, har stemmeret omkring reglementsforslagene. Så tilmeld jer gerne Kørerforeningen allerede i dag, hvis I ikke allerede er medlem. Det koster kun 500kr for at være medlem resten af 2020.

Men alle der er interesserede i klassen og dennes fremtid er velkomne på dagen, til både gokart, samt debatten omkring klassens fremtid.

Tilmelding til arrangementet skal ligeledes ske på www.supercup.dk hvor man også angiver, om man ønsker at deltage i gokartarrangementet og/eller spisning samt reglementsdebat. Sidste frist for tilmelding til arrangementet er 25. juli, så gokarterne kan blive tanket, og kødgryderne kan blive klargjort.

Er der nogen som blot ønsker at køre med i gokartløbet, så skal I også være mere end velkommen – der skal ligeledes tilmeldes på hjemmesiden.

Vi håber at se en masse folk til dette arrangement, så vi sammen kan få Danmarks bedste klasse styret godt ind på resten af 2020, og ikke mindst 2021 sæsonen.

Kørerforeningen Gruppe N National SuperCup

JJ Media