Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hamilton vinder Det Styrianske Grand Prix

Formel 1 
12/07/20 

Ferrari den store taber i Østrig II
Hamilton var tilbage i sin vante gænge, da han vandt Østrig II fra pole position. Men selvom sejren aldrig var under pres, og selvom der ikke var nogen der reelt udfordrede ham, var det alligevel drama i slutningen af løbet - og i starten. Perioden i mellem derimod var ikke præget af det store drama.
 

Dramaet i starten var Leclerc ophavsmand til. Efter en dårlig kvalifikation fra monagaskerens side, prøvede han at komme frem i feltet på første omgang. I samme sving, hvor Vettel sidste uge uden succes, forsøgte en optimistisk overhaling, lavede Leclerc en lignende optimistisk manøvre. Det gik ikke godt - og efter et pitstop for at en ny frontvinge, måtte han alligevel trække sig. Men værre var det, at offeret var den anden Ferrari, hvor Vettel havde fået en lidt svag start. Tyskeren fik smadret sin bagvinge og måtte udgå med det samme. Så en rigtig dårlig Ferrari dag, efter en rigtig dårlig kvalifikation. Problemet med Ferrari har altid været, at selv når det går dårligt, er det muligt for dem at finde nye dybder af elendighed.

Fra da af, faldt løbet til ro. Ingen SC perioder, ikke den store dramatik. Altså lige indtil de sidste omgang. For i front sad Hamilton ganske urørligt, langt efter ham kom Verstappen, der var under stigende pres fra Bottas. Bottas havde friskere dæk og satte et solidt angreb ind og begik umiddelbart bagefter dødssynden: ikke at være forberedt på modangreb. Og hvis der er en fra hvem man kan forvente modangreb er det Verstappen. Hollænderen så svagheden og blev på siden at Bottas og endte med at forblive på 2. pladsen, indtil næste omgang, hvor Bottas lavede en genudsendelse af den oprindelige overhaling, men dennegang ikke gav plads til modangrebet. Godt kørt af dem begge.

Men det var egentlig ikke her det var rigtig spændende - det var lidt længere nede i feltet. Et par stykker af kørerne havde et ordentligt hul bag sig og nappede et ekstra pitstop, for at gå efter det enlige point for hurtigste omgang. Det gav Perez ekstra fart og han forsøgte et angreb på Albon, men ramte ham og sakkede derfra dramatisk bagud.

Endnu mere drama var der i kampen om 6. pladsen hvor Stroll lå og demonstrerede hvad det betyder at sidde i ordentlig bil med en velfungerende motor. Han satte et angreb ind på Ricciardo og de endte begge kortvarigt uden for banen - imens dukkede Lando Norris op af ingenting og plantede sig mellem dem, indtil han, også på friske dæk, smuttede forbi Stroll. Men her sluttede det ikke for unge Norris. I sidste sving indhentede han den humpende Perez og kom også forbi ham. Fra 8. til 5. pladsen på de sidste to omgange. Eventyret lever endnu!

Perez holdt dog fast på 6. pladsen, næsten overraskende. Havde målstregen været et par meter længere væk ville mexicaneren været gået den omvendte vej af Norris, men Stroll og Ricciardo kunne ikke nå at passere ham.

Sainz tog 9. pladsen, mens Kvjat tog det sidste point for Alpha Tauri.

Allerede næste uge er vi klar igen med årets tredie løb, dennegang fra Budapest.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Red Bull Ring
  • 12/07/20 - Red Bull Ring - Formel 1 - FIA F1
  •