| 
| Podcast: Vettel/Ferrari og FIA WEC/Le Mans |  | Diverse 13/05/20
 
 |  | Så er vi klar med denne seneste udgave af Det ternede flag. Vi bringer seneste nyt fra dansk og international motorsport her midt i en coronatid, hvor der dog omsider ser ud til at være en smule lys forude.
 |  |  |  | Vi har en gæst i studiet - motorsportkommentator ved Eurosport Peter Maaløe –  og skal snakke F1, Le Mans samt mulig åbning af dansk motorsport. 
En bombe sprang her i denne uge, hvor F1 fylder 70 år – Sebastian Vettel forlader Ferrari – og mens vi optager, går rygterne i retning af, at Carlos Sainz Jr. overtager sædet hos Scuderia.
 
 (Foto: Scuderia Ferrari)
 
Kort før det skete meldte Porsche to biler fra til Le Mans – det samme gjorde Corvette Racing, der i slutningen af sidste år ikke forlængede Jan Magnussens kontrakt. Og netop deres afbud kan nu give Magnussen muligheden i LMP2-klassen med danske High Class Racing.
 
 (Foto: Christian R. Vermeulen)
 
I studiet er Bo Baltzer Nielsen, vores gæst Peter Maaløe og Bo Skovfoged.
 
Lyt med her, eller hvor du plejer at høre dine podcasts.
 |  |  |  
  |  |