Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Status på 2020 for Race Club og Nicolaj Møller Madsen

Sportscar racing 
27/03/20 

Et år der på alle måder har taget en uventet drejning, og som har stor betydning for vores aktivitet. Både hvad angår Race Club og Nicolajs racerløb. COVID-19 har i den grad vendt op og ned på det hele, og vi arbejder på højtryk for at få alle ender til at nå sammen på trods.
 

Alle netværksmøder i marts og april er naturligvis udskudt - indtil videre til slut april, hvor vi håber, at vi igen kan samles til de gode arrangementer. Vi har lavet nogle spændende og anderledes møder, og ikke mindst gjort det muligt for os at samles i længere tid til møderne. I skal nemlig have de samme gode oplevelser på trods af den situation, som vi alle står i. Hold øje med app'en, der løbende vil blive opdateret med de nye netværksmøder. Desuden vil vi også løbende holde jer opdateret via vores Facebookside.

Racerkører uden bil
Grundet COVID-19 er ALT race blevet rykket. For GT4 Asien betyder det, at de første to race-weekender er rykket til senere på året. Det drejer sig om løbet på Sepang og igen i Thailand. Første løb i GT4 Tyskland på Oschersleben er rykket til oktober, og første løb i GT4 European på Silverstone er rykket til Imola i november.

"Det er selvfølgelig en kæmpe frustration, at jeg så frem imod en vanvittig sæson med hele tre mesterskaber, og lige nu er det hele gået i stå. Men jeg holder hovedet højt, og ser det som en mulighed for at forbedre min fysiske form, så jeg har de allerbedste forudsætninger, når sæsonen starter. Min træning på både cykel og i simulator vedligeholdes i stor stil i disse dage, samtidig med at jeg har travlt med at tilpasse netværkskalenderen til de nye omstændigheder", fortæller Nicolaj.

Hverdagen vs. COVID-19
I mens vi venter på, at samfundet atter kan fortsætte som før, så vil vi tale med vores mange medlemmer, og dele deres erfaringer med, hvordan de tackler denne anderledes tid. Du kan følge med via app'en, hvor du kan læse vores medlemmers erfaringer.

Desuden vil vi opfordre til, at I bruger app'en til sparring, udveksling af erfaringer, udfordringer osv. Det er lige nu, at et stærkt netværk virkelig kan komme til sin ret, så lad os vise, hvad vi kan. Hold kontakten ved lige, sørg for at opdatere jeres virksomhedsinfo samt følg med i forummet, hvor I kan bruge hinandens faglighed og kompetencer.

Aarhus Classic - UDSKUDT
Det er beklageligt, at vi må meddele, at Classic Race Aarhus er blevet udskudt til weekenden den 28.-30. maj 2021 grundet COVID-19. Det betyder desværre også, at vores event Aarhus Classic må udskydes. Vi havde håbet, at eventen kunne gennemføres, men sikkerhed for vores gæster vil altid være den vigtigste prioritet.

Vi vil i den kommende tid kontakte de mange, der har købt billet til Aarhus Classic.

Desuden arbejder vi i øjeblikket på at etablere en event på den anden side af sommeren, der vil være i stil med Aarhus Classic, og som vil kunne fungere som en VIP-event for både kunder, medarbejdere og øvrige gæster. Vi vender stærkt tilbage, når rammerne for denne event er på plads, og så håber vi naturligvis på, at I er mange, der har lyst til at deltage.

Race Club
race-club.dk


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  •