Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Corona udsætter løb på FDM Jyllandsringen

Diverse 
19/03/20 

Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen udskydes i to uger fra 18.-19. april til 2.-3. maj på grund af Corona-epidemien. Flytningen betyder samtidig, at det historiske motorløb, Danish Masters Racing Festival 2020 på FDM Jyllandsringen, rykker fra 2.-.3. maj til 30.-31. maj.
 

"Vi beklager naturligvis de gener, det medfører for både tilskuere og deltagere, men vi ser på situationen med alvor og følger myndighedernes anbefalinger. Kalenderen for motorsport i Danmark involverer mange parter, men med de nye datoer er det lykkedes stadig at have tilstrækkeligt med luft mellem de forskellige løb," siger Betina Engholm, afdelingschef på FDM Jyllandsringen.


Den nuværende corona-epidemi betyder, at Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen udsættes til 2.-3. maj. Danish Masters Racing Festival rykkes til 30.-31. maj
(Foto: FDM)

Programmet for Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen er ellers spækket med spændende klasser og kørere. I Super GT bliver der debut til Ronnie Bremer, og debut er der også til den nye klasse i Danmark, TCR Denmark, hvor vi blandt andre får Jan Magnussen at se. Derudover skal vi for første gang også se DEC langdistanceløb på FDM Jyllandsringen.

Ved Danish Masters Racing Festival 2020 kan man opleve alle de populære klasser i historisk motorløb, ligesom en række af landets mærkeklubber vil udstille nogle af medlemmernes flotte klassiske biler på arealerne omkring banen.

FDM Jyllandsringen forventer ikke, at det bliver nødvendigt at udskyde Åbningsløbet og Danish Masters Racing Festival yderligere, men følger naturligvis udviklingen.

"Tilskueres og deltageres helbred er selvfølgelig vigtigst, så vi følger situationen og er klar til at træffe de nødvendige forholdsregler, hvis Corona-krisen fortsætter," siger Betina Engholm.

Allerede købte billetter til Åbningsløbet og Danish Masters Racing Festival er gyldige på de nye datoer, men kan refunderes ved henvendelse direkte til FDM Jyllandsringen.

Om ÅBNINGSLØBET PÅ FDM Jyllandsringen
Ved årets første motorløb på FDM Jyllandsringen kan man opleve følgende klasser på programmet:
Super GT
TCR Danmark
Legends Cup
DEC
Special Saloon Car
Yokohama Super Cup
Yokohama 1600 Challenge
DS3 Cup

Om Danish Masters Racing Festival 2020
Danish Masters Racing Festival er weekenden, hvor der er fokus på de gamle køretøjer, og i den femte udgave af løbet er der race med både moderne motorcykler og gamle biler – både standardvogne og formelbiler.

På selve racerbanen vil der også være opvisninger, og på arealerne omkring banen vil en række mærkeklubber udstille flotte klassiske biler. Man kan opleve disse klasser:
Historiske biler op til 1965
Historiske biler 1966-1971
Historiske biler 1972-1981 – + 1990
Youngtimer og Classic Car Cup
Historiske formelbiler
Super Seven Racing + Arion
Moderne Road Racing


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - Danish Endurance Championship
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - DS3 Cup
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - Legends Car
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - Special Saloon
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - Super GT Danmark
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - TCR Denmark
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - Yokohama 1600 Challenge
  • 03/05/20 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  • 31/05/20 - Jyllandsringen - Historisk
  • 31/05/20 - Jyllandsringen - Super Seven Racing
  • 31/05/20 - Jyllandsringen - Youngtimer
  •